Landsholdsspiller blev truet: Desværre den verden, vi lever i
Danske Joakim Mæhle kom i et massiv uvejr i Tyskland, hvilket resulterede i ubehagelige trusler.

Joakim Mæhle har haft et forår til glemmebogen.
Den danske landsholdsspiller indtog en uheldig hovedrolle i Wolfsburgs nedrykning til 2. Bundesligaen, og det fik sendt en masse vrede folk i retning af backens indbakke.
Herefter måtte den tyske klub tage afstand fra de personlige angreb, og Mæhle var selv ude og kalde angrebene 'ekstremt ubehagelige'.
I et interview med TV2 Sport fortæller den danske landsholdsprofil, at familien har været særligt påvirket af de grimme beskeder.
- Jeg valgte ikke at læse noget af det, men min bedre halvdel var rigtig hårdt ramt. Det er desværre den verden, vi lever i. Specielt sportsudøvere. Selvfølgelig var det hårdt, og det er nogle af de ting, der desværre følger med.
- Noget af det, jeg er allermest ked af, er, at mit arbejdsliv går ud over min familie. Det er noget, man må komme igennem på bedste måde, og det synes jeg, at vi som familie har gjort. De har været der hele vejen, og det samme har klubben, siger Joakim Mæhle til TV2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Joakim Mæhle er fortsat at finde i Wolfsburg, der har fået en fornuftig start på tilværelsen i 2. Bundesligaen.
Her er det blevet til 11 point efter 6 kampe, og det placerer Mæhle og holdkammeraterne på en nuværende fjerdeplads.
Læs mere om landsholdet her:

Herrelandsholdet
Joakim Mæhle
Wolfsburg












