Hjalte Bo Nørregaard har sagt op i FCK Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Hjalte Bo Nørregaard har sagt op i FCK

FCK-legenden stopper i klubben for i stedet at tage til Esbjerg.

Hjalte Bo Nørregaard under en træning med FCK
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Tipsbladet kunne i går afsløre, at Hjalte Bo Nørregaard bliver cheftræner i Esbjerg fB.

Her til morgen har han opsagt sin stilling som assistenttræner hos FC København.

Ifølge Bolds oplysninger vil klubben ikke komme til at stille sig i vejen i forhold til opsigelsesperioden. Derfor tyder meget på, at Hjalte Bo Nørregaard snart bliver præsenteret i Esbjerg.

Efter flere år i rollen som assistenttræner er det nu blevet tid til at forlade FC København for Hjalte Bo Nørregaard.

I Esbjerg overtager han rollen som cheftræner fra Sancheev Manoharan, der blev fyret efter en katastrofisk start på sæsonen. Esbjerg er at finde på sidstepladsen i Betinia Ligaen med bare fem point efter ni kampe.

Hjalte Bo Nørregaard under en træning med FCK
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Hjalte Bo Nørregaard blev første gang rykket op omkring førsteholdstruppen som midlertidig cheftræner i 2020.

Senere blev han fast assistenttræner for Jacob Neestrup, hvor FCK i den periode var med til at vinde både Superligaen og pokalturnering to gange.

Som spiller blev det til hele 320 optrædener for klubben. Han har siden 2016 haft forskellige roller i klubben. Både på ungdoms- og førsteholdet.

Esbjerg håber på snart at kunne præsentere klubbens nye cheftræner:

EfB tæt på ny boss: Her er planen

Mest læste

Notifications

Notifikationer