Knudsen lovpriser AGF-komet: Han har x-faktor
Frederik Emmery har for alvor gjort sig bemærket i AGF, og Magnus Knudsen ser flere kvaliteter i den unge spiller.

📍 Campo på Hybel Arena
Det har ikke været en drømmestart på Superligaen for AGF.
Efter ni runder er de forsvarende mestre fortsat uden en sejr. Men et lyspunkt har været Frederik Emmery, der flere gange har vist sit store talent frem.
Det er også blevet bemærket internt i AGF-truppen. AGF-profilen Magnus Knudsen fortæller til Campo og den øvrige presse, at han er imponeret af sin unge holdkammerat.
- Han har jo sin x-faktor, en mod en, som gør, at han er utrolig spændende, og han har nogle kvaliteter, som er attraktive i international fodbold.
Knudsen fortæller også, at holdet skal hjælpe ham med fortsat at arbejde hårdt, så de kan hjælpe ham godt på vej til at tage det næste skridt.
- Så vi er heldige at have ham på holdet, og han skal fortsat arbejde hårdt for at tage det næste skridt, og det skal vi jo selvfølgelig hjælpe ham, siger Magnus Knudsen til Campo og den øvrige presse efter remisen mod AC Horsens.
Artiklen fortsætter efter billedet.



Frederik Emmery har i denne sæson medvirket i alle AGF's kampe. Han er startet inde i otte af ni Superliga-kampe.
Den 19-årige wingback har været i den aarhusianske klub, siden han var 12 år gammel, og har taget turen op gennem klubbens akademi.
Han fik debut for seniorholdet som bare 17-årig i foråret 2024.
I denne sæson er det blevet til et enkelt mål og to oplæg i ni Superliga-kampe.
Jakob Poulsen er sikker på, at AGF er ramt af modvind i øjeblikket:

AGF
Frederik Emmery












