‘Trøjen forpligter’: AGF-profil reagerer på fansenes klagesang
De medrejsende AGF-fans var ikke tilfredse med klubbens sene maveplasker mod AC Horsens, og det gav de efter slutfløjt til kende.

📍 Campo på Hybel Arena, Horsens
AGF var så tæt på at få sæsonens første sejr, da de forsvarende danske mestre var foran med 2-0 ude mod AC Horsens.
I overtiden faldt Jakob Poulsens tropper dog, og opgøret endte i stedet med 2-2 efter en sen scoring fra bosniske Ivan Milicevic.
Efter kampen måtte AGF-spillerne klappe ud til de medrejsende fans, der dog langt fra var tilfredse.
Her blev der blandt andet sunget, at 'trøjen forpligter', og Magnus Knudsen har forståelse for, at klubbens fans er skuffede.
- Selvfølgelig har de ret til at være skuffede. De er der for os, og det mærker vi. Vi føler, at vi spiller på hjemmebane i dag.
- De er i deres gode ret til at være skuffede. Det var en fantastisk opbakning, og vi vil give alt for dem. Vi havde fuldstændig kontrol på kampen, og jeg synes også, at forjener at vinde, siger Magnus Knudsen til Campo og den øvrige presse på Hybel Arena.

Næste opgave for AGF er på hjemmebane mod Sønderjyske d. 12 oktober.
AGF-fansene havde også et klart budskab med til klubbens ledelse.
Læs mere her:

AC Horsens
AGF












