Holdkammerat jubler over Nartey – Lyon-boss er mere afdæmpet Foto: Photo by JOHN THYS

Holdkammerat jubler over Nartey – Lyon-boss er mere afdæmpet

Noah Nartey høster store roser fra holdkammerat efter sin præstation i Europa League onsdag aften.

Noah Nartey peger.
Foto: Photo by JOHN THYS

Noah Nartey har god grund til at smile i disse dage.

Den tidligere Brøndby IF-komet, som for nylig blev udtaget til det danske U21-landshold, har på det seneste måttet tage til takke med en rolle som indskifter i franske Lyon.

Onsdag aften fik han imidlertid chancen fra start i Europa League-opgøret mod Anderlecht - og den greb han.Nartey kvitterede for tilliden med en scoring i holdets 2-1-sejr.

Han er nu oppe på to sæsonmål og har dermed allerede tangeret sin Lyon-måltotal fra seneste sæson, og holdkammeraten Rémy Deschamps er også svært tilfreds med den tidligere Superliga-profil.

- Man kan se på begge hans mål (i sæsonen, red.), at det er to situationer, hvor han viser stor finesse. Han lukker foden i sidste øjeblik, og så går den i mål hver gang, siger Deschamps til L'Equipe og fortsætter:

- Det er fantastisk for os at have en spiller med så meget finesse og så mange kvaliteter i sit spil. Det er også godt for vores midtbane. Vi er glade på hans vegne, siger Lyon-keeperen.

Narteys præstation faldt også i god jord hos Lyons cheftræner, Paulo Fonseca, som dog holdt roserne på et noget mere afdæmpet niveau.

Artiklen fortsætter under billedet

Noah Nartey peger.
Foto: Photo by JOHN THYS

- Det er svært at fremhæve enkeltspillere. Alle spillerne leverede en god kamp. Noah [Nartey] scorede, og han gav et godt svar. Ligesom alle de andre, siger Fonseca.

Nartey fik sin første startplads for Lyon i denne sæson i slutningen af august mod Toulouse.

Inden da havde han ikke været i holdets startopstilling siden den 12. april.

Narteys tidligere klub skal spille derby på søndag, men holdet må undvære en markant profil:

Brøndby-profil misser derby: Svær at erstatte

Mest læste

Notifications

Notifikationer