Derfor gør VAR os hidsige fra Århus til Manchester
Det er ikke så underligt, fejlagtige VAR-kendelser skaber vrede fra Århus til Manchester, og sagerne udstiller det grundlæggende problem ved systemet.

Skal man forstå topfodbold anno 2026, er hjørnespark et fremragende sted at starte.
Det er perfekt billede, en petriskål af det slagsmål for at få de mindste marginaler, man kan få op under neglene for at score et mål og vinde en fodboldkamp.
Det er meget især i sekunderne op til et spark, der aldrig ville blive tolereret på andre tidspunkter og steder i en fodboldkamp og da slet ikke uden for en fodboldbane.
Men at hakke en albue i brystkassen på Magnus Knudsen, uanset hvor irriterende den ellers så venlige og livsglade nordmand helt sikkert har været sekunderne inden, det må man naturligvis ikke.
Af helt uforklarlige årsager valgte dommer Jacob Karlsen at give Knudsens landsmand Runar Norheim gult i stedet for rødt, noget Karlsen straks efter kampen erkendte var en fejl.

Kort efter i Manchester fik et Erling Haaland-mål helt ubegribeligt lov til at tælle, selv om der tydeligt skulle have været dømt offside i spilsituationen.

VAR sætter kendelser i centrum
Der er sikkert sat minusser i bedømmelsen for dommerne i begge opgør, og VAR-dommerne i Manchester-derbyet kommer nok ikke til at dømme de klubber igen lige foreløbig.
For mig handler det her ikke om at skælde nogle dommere og VAR-dommere, jeg er stensikker på er gået på arbejde for at gøres deres bedste, huden fuld og kræve bål og brand over dem.
Jo, Danske Fodbolddommeres formand Jens Rohde kan have en pointe i, det ville blive bedre med fuldtidsprofessionelle dommere, og der er helt klart noget med VAR-kendelser og arbejdsgangene i denne Superliga-sæson, der er problemer med.
Men for mig udstiller disse sager og den voldsomme opmærksomhed, VAR har fået i sæsonstarten og under VM, hvordan VAR i den nuværende udformning helt sikkert giver færre fejlkendelser men også skaber mistro, dårlig stemning og trækker fodbold i retning af at handle om dommerkendelser, VAR-tjek og endeløse diskussioner af fodboldloven.

Derfor gør VAR os vrede
Jeg udfordrer jer:
Vis mig den professionelle fodboldspiller, der gik hele vejen og elsker spillet, fordi han bare lever og ånder for, hver eneste paragraf og hver eneste af de tusindvis af situationer i en fodboldkamp skal fortolkes 100 procent efter hvert eneste bogstav i fodboldloven.
Fortæl mig, hvornår fansene lavede en global underskriftindsamling og krævede, at nu skulle alt i en fodboldkamp dømmes til perfektion, fordi fansene forelskede sig i spillet på grund af reglerne, og hungrer efter, at hver en mikroskopisk forseelse straffes hårdt som var det finalen i kunstskøjteløb ved Vinter-OL.
Tager du indkast et forkert sted? Hev du en modspiller i armen et splitsekund i en nærkamp? Var der en mikroskopisk forseelse 2½ minut før en scoring?
Ud med dig! Og få det mål annulleret!
Nej vel?

VAR gør os så vrede, skaber så mange flere problemer og så meget mere dårlig stemning, end det løser, fordi VAR plus fodboldloven plus tjek på flere minutter forvandler fodbold til det, det ikke er: Et regelspil, hvor man for alt i verden skal undgå fejl og fejl er forbudt, og hvor én forkert kendelse dermed kommer til at betyde mere end 100 hundrede rigtige kendelser.
Skaber mere frustration end glæde
Jeg vil hævde, at en fodboldkamp på to håndboldmål mellem naboer og venner, hvor man deles om at dømme, er tættere på fodboldens sjæl og på rigtig fodbold, end når VAR plus de nuværende regler i ders nuværende form og håndhævelse tager over.
Det er ikke alle os andre, hvad end det er fans eller medier, der er nogle idioter, og dommer- og VAR-systemerne, der har ret.
Jo, hvis fodboldkampe er en to timers begivenhed designet med det primære formål at holde danske og engelske mesterskaber i at overholde hvert et bogstav i fodboldloven, så jo, så skal vi bare fortsætte som nu, og så selvfølgelig gå ud fra, at det totalt umulige sker, nemlig at der aldrig sker nogen fejl i dommerkendelser igen.

Men hvis vi nu er lidt mere ærlige og husker på, hvad fodbold er, så giver VAR i dag langt mere tvivl og langt større frustrationer, end de korrekte kendelser fanget via VAR-kendelser giver spillet, da især når man får afgørelserne i gal hals.
IFAB, der fastlægger de globale regler, har lavet flere stærke ændringer i år som kravet om at rykke på sidelinjen i et minut ved en skade, så spillere ikke faker skader.
Hvad med at tage det helt grundige tjek af reglerne og for alvor få set på flowet i kampene med VAR tænkt ind som topprioritet?
Jeg tillader mig i hvert fald at konkludere, at det ikke fungerer i dag, og at nulfejls-kultur over tid fungerer få andre steder end brancher, hvor man håndterer nukleart materiale eller en dag skal skyde mennesker til Mars i en rumraket.

Erling Haaland












