Gik amok efter pointtab: Nu falder bødehammeren Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Gik amok efter pointtab: Nu falder bødehammeren

Alisson Becker har fået en bøde for sin opførsel efter kampen mod Nottingham Forest.

Alisson Becker under en kamp for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Alisson Becker var decideret rasende den 29. august.

Liverpool havde netop spillet 2-2 hjemme mod Nottingham Forest.

Særligt i det 70. minut, hvor gæsten blev tildelt et straffespark, kunne man se Liverpool-keeperen ryge op i det røde felt.

Det fik ham til at gå over stregen på vej fra banen umiddelbart efter slutfløjt - og det koster ham nu en bøde.

Alissons frustrationer gik i høj grad ud over en udskiftningstavle, som han sparkede til så hårdt, at der gik hul i den.

Alisson Becker under en kamp for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mediet The Mirror kunne kort efter dele et billede af den smadrede udskiftningstavle, mens der også florerede videoer af den rasende målmand på vej i spillertunellen.

Det engelske fodboldforbund oplyser torsdag, at episoden nu har kostet den brasilianske keeper en bøde på 8.000 pund. Det svarer til 70.000 kroner.

Allison Becker har accepteret straffen, lyder det.

Klaiber tager bladet fra munden: Brøndby-drama er stadig et mysterium

Mest læste

Notifications

Notifikationer