Krisen kradser i Esbjerg: Sportschefen er forundret
Esbjerg har fået en skrækkelig start på sæsonen i Betinia Ligaen, og det kommer bag på klubbens sportschef.

Esbjerg har ikke ligefrem fået en ønskværdig start på sæsonen i Betinia Ligaen.
I de første syv spillerunder er det kun blevet til fire point for vestjyderne, og det placerer klubben på en 11 plads i rækken.
Det er blevet til nederlag i de seneste fem kampe på stribe, og den sløje sæsonstart kommer da også en smule bag på sportschef Sebastian Brydegaard Breum.
Det fortæller han til MigOgEsbjerg.
- Jeg synes, vi havde en fin afslutning på sidste sæson, vi har et trænerteam, der har arbejdet sammen i et år, og vi har en stærk spillertrup, men så er der også nogle forklaringer, der har gjort, at vi står, hvor vi står, men det er da ikke det, jeg havde håbet på, siger EfB-bossen.
Grundet Esbjergs nuværende position i Betinia Ligaen må hele klubben se indad, mener Brydegaard Breum.
- Vi må se situationen i øjnene, og realismen siger, at vi lige nu er et bundhold, lyder det fra Sebastian Brydegaard Breum til MigOgEsbjerg.

Næste opgave for Esbjerg fB er på hjemmebane, hvor ligaens nuværende bundprop fra HB Køge kommer på besøg.
Forventningerne var ellers noget højere i Esbjerg forud for sæsonen.
Læs mere her:

Esbjerg fB
HB Køge












