Jakob Poulsen: Færre træninger er en udfordring Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsen: Færre træninger er en udfordring

AGF’s stramme kampprogram gør, at truppen træner færre gange end normalt.

Jakob Poulsen på sidelinjen under en kamp i Superligaen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

📍Campo på Fredensvang

AGF har i denne sæson et tættere kampprogram, end hvad truppen er vant til.

Jakob Poulsen fortæller til Campo og den øvrige presse på Fredensvang, at det giver visse vanskeligheder.

- Du kan godt kalde det udfordrende [at vi har færre træninger]. Det er jo klart, at vi ikke kan træne relationerne, som man måske ville kunne gøre i en pre-season, hvor du kan det.

- Hvis I lagde mærke til det, så startede vi med de tre samme i alle træningskampene, så vi forsøgte jo at træne relationerne, for vi vidste godt, at det ville blive en udfordring, og så går først den ene i stykker, og så går den anden i stykker. Det er jo sådan, det er.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jakob Poulsen på sidelinjen under en kamp i Superligaen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Han mener imidlertid også, at truppen kan lære af det, selvom det kan betyde lidt flere fejl.

- Så må man lære, når man står i det, velvidende, at det selvfølgelig giver nogle udfordringer en gang imellem.

- Når man spiller en [Christian] Storch på 17, en [Mouhammade] Camara på 19 og en Luka [Callø] på 20, så er der en gang imellem noget, som ikke lige sidder 100% i skabet.

Cheftræneren er dog stolt af det, de unge spillere har præsteret, når de er blevet kastet ud i det i denne sæson.

- Det, jeg er virkelig glad for, det er jo, at jeg kan se, at de kan være med på niveauet. At de har niveauet til det, og at de nok skal være fremtidens AGF-forsvar, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det synes jeg allerede nu, de har bevist.

- Det bedste eksempel er vel en Camara, der har vist det mod både Benfica og i Poznan. At han kan være med på selv det niveau allerede, det synes jeg er stærkt.

Det glippede for AGF at hente en 9'ere i sommerens transfervindue. Et af klubbens emner har nu fundet sin nye klub:

AGF’s mulige Mortensen-erstatning har fremtiden på plads

Mest læste

Notifications

Notifikationer