Superliga-stortalent i spil til sent skifte
Det tegner til, FC Nordsjælland får mindst én afgang frem mod transferdeadline ved siden af tilgangen af Victor Nelsson.

Der er en række Superliga-handler på vej i de sidste timer i transfervinduet.
Og der kan ifølge Campos oplysninger komme flere af dem i FC Nordsjælland.
Som Tipsbladet har fortalt, ryger Victor Nelsson snart til FCN som en markant forstærkning til forsvaret og en sæson, hvor FCN rækker ud efter gode resultater i Europa og Superligaen.
Transfer ud lurer i FCN
Ud over sommerens forstærkninger og den snarlige Nelsson-aftale kan der også være afgange fra topklubben, der i morgen spiller udsat kamp mod FC København.
En af de spillere, der meget vel kan skifte væk, er den lovende forsvarsspiller Victor Gustafsen.

Midtstopperen får næppe lettere ved at komme på holdet med Nelssons ankomst, og da FC Nordsjælland har meget stor tiltro til teenagerens evner og potentiale, er det ifølge Campos kilder på tale med en udleje.
Det kan ske internt i Danmark såvel som til eksempelvis Norge eller i en anden liga, hvor Gustafsen kan få fast spilletid og fortsætte en positiv udvikling.
FC Nordsjælland spiller i dette efterår ligaspil i Conference League sammen med AGF, FC Midtjylland og FC København.
Klubben ligger samtidig godt til i tabellen efter en god start og udviser ikke tegn på træthed eller nedgang efter det enorme salg af Caleb Yirenkyi, der altså nu bliver erstattet af duelstærke Victor Nelsson.

Danmark
FC Nordsjælland
Norge
Victor Nelsson












