Nyt Brøndby-bud: Prisen stiger Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nyt Brøndby-bud: Prisen stiger

Brøndby IF fortsætter jagten på den unge Lyngby-stjerne.

Brøndby IF-fodbolddirektør Julius Ohnesorge
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby jagter og jagter.

De blå-gule er brændt varme på Lyngby Boldklubs Casper 'Dani' Winther, men det er endnu ikke lykkedes at få en handel i hus.

Campo har tidligere kunne berette om et bud i en størrelsesorden på 7,5 millioner danske kroner, men det var ikke nok til at overbevise Lyngby.

Nu har klubben fra Vestegnen til gengæld forsøgt sig med et nyt bud, skriver Tipsbladet.

Således har Brøndby angiveligt budt ni millioner kroner på den 23-årige Lyngby-kaptajn, men det lever ikke op til De Kongeblås krav.

Efter sigende kræver Lyngby nemlig 11 millioner kroner, hvilket også er en pris, Campo har hørt nævnt i forbindelse med den talentfulde midtbanespiller.

Det kræver altså to millioner mere, før Lyngby er klar til at tage afsked med 'Dani', men der er et væsentligt aber dabei.

Tipsbladet tilføjer dog, at jo tættere vi kommer på, at transfervinduet smækker i den 2. september klokken 23:59, jo dyrere bliver det for Brøndby.

Således kan Lyngbys krav ende med at stige til hele 15 millioner kroner, mens forhandlingerne ventes at fortsætte.

Lyngbys sportschef har tidligere forklaret, at man kommer til at kræve mere og mere.

Åben for salg til Brøndby: Prisen stiger hver dag

Mest læste

Notifications

Notifikationer