AGF’s plageånd nummer et: Provo-argentiner slukker alt håb
Der var nok engang niveauforskel mellem AGF og Benfica. Læs Campos Konklusion her.

📍 Campo på Cepheus Park, Randers
Miraklet udeblev i Randers. AGF må 'nøjes' med Conference League i denne omgang.
På Cepheus Park var der klasseforskel mellem de danske mestre og Benfica, der er klar til Europa Leagues ligafase med en sejr på sammenlagt 6-2.
Jakob Poulsens tropper udfordrede portugiserne, der dog uden foden gevaldigt på speederen kom fra Kronjylland med en sikker sejr - blandt andet på to mål af en kontroversiel argentiner.
Læs Campos Konklusion her.
Højdepunktet
AGF-fansene kunne for en ganske kort stund øjne et resultat, da Rasmus Carstensen med lidt tiltrængt hjælp fik løftet bolden ind bag Soares i Benfica-målet og reduceret til 1-2.
Men lige så hurtigt, som håbet blev tændt, blev det slukket igen.
For med et sandt gudemål fra Benficas Gianluca Prestianni gik stemningen fra fest til begravelse kun sekunder efter AGF-scoringen.
Det er et af de mål, man kun kan smile og ryste på hovedet over. En helt vanvittig teknik fra Benfica-stjernen.
Nedturen
Ja, han bliver altså både højdepunktet og nedturen i denne omgang.
Gianluca Prestianni har efterhånden tiltusket sig et noget blakket ry.
Benfica-spilleren var hovedpersonen i en Champions League-racismesag, der også involverede Real Madrids Vinicius Junior, og den tætbyggede argentiner gjorde sig da heller ikke umage for at være populær hos hjemmebanepublikummet på Cepheus Park.
Da Prestianni med lidt hjælp fra en AGF-fod snedte bolden ind bag en sagesløs Mads Hedenstad, tog han en tur ud mod AGF-fans og hoverede.
Det resulterede i en fortjent reprimande fra den tyske dommer Daniel Siebert, der med lidt hjælp fra Benfica-spiller fik ham væk.
20-årige Prestianni er en gudsbenådet fodboldspiller, men stay classy, unge mand. AGF-fansene kvittere også massiv piftekoncert, da argentineren blev skiftet ud i slutningen af anden halvleg.


Overraskelsen
Jakob Poulsen kom til kampen med flere kaniner i hatten, og det vakte en smule opsigt i presserummet, da startopstillingerne blev dissekeret.
Luka Callø fik sin første AGF-start siden mesterskabsspillet 2024, og selvom den unge stopper er en spiller, man har store forventninger til, var det alligevel en smule uventet.
Med til historien hører nok, at Colin Rösler har bøvlet med sygdom i ugens løb, men Callø kom ind og viste stor modenhed trods sine kun 20 år, og det vidner om, at lejeopholdet hos bysbørnene fra Aarhus Fremad har tjent ham godt.
Han kan godt ende med at blive spændende for AGF i denne sæson, hvor der med europæisk gruppespil nok skal blive flere chancer.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Det holder Campo øje med
Conference League, og dermed står der endnu mere europæisk på menuen for AGF.
Det har dog været tydeligt, at kvalifikationskampene for alvor har testet bredden hos de danske mestre, men nu hvor de kender lidt bedre til det forventede økonomiske udbytte, så skal der også til at ske noget på Carsten V. Jensens kontor.
Jonas Jensen-Abbew er sammen med Youssouph Badji blevet sendt afsted, mens Richmond Gyamfi også forventes at være væk i nærmeste fremtid.
CV har varslet en til tre forstærkninger til truppen, og transfervinduet nærmer sig altså lukketid. De næste dage på Fredensvang kunne godt blive intense for at sammensætte en trup, der kan klare et par måneder mere med midtugekampe.
Læs mere om AGF's transfervindue her:

AGF
Benfica
Aarhus Fremad












