Officielt: AGF sender forsvarsspiller til Æresdivisionen Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Officielt: AGF sender forsvarsspiller til Æresdivisionen

De danske mestre siger farvel til midtstopper.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AGF har solgt Jonas Jensen-Abbew.

Det bekræfter de forsvarende danske mestre på klubbens hjemmeside onsdag aften.

Det er den hollandske klub ADO Den Haag, der henter AGF-spilleren, og der er tale om et permanent skifte.

Jonas Jensen-Abbew kom til AGF tilbage i vinteren 2024, og undervejs har det været en anelse svingende for forsvarspilleren.

Han får dog en stor tak med på vejen for AGF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, der dog melder, at Jonas Jensen-Abbew var røget om bag i køen i forhold til spilletid.

- Vi har set flere eksempler på AJ’s kvaliteter og potentiale - også i mesterskabssæsonen, hvor han spillede en rolle for os.

- Men med udsigten til hård kamp om fast spilletid, er det nu en rigtig god mulighed for AJ til at udfolde hele sit potentiale i Holland i en stærk liga. Vi sender AJ afsted med en stor tak for, hvad han har givet til AGF både på banen og i omklædningsrummet, siger Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

24-årige Jonas Jensen-Abbew nåede at spille 44 førsteholdskampe i AGF.

I den forgangne sæson var han med til at vinde det danske mesterskab med klubben.

Der kan fortsat ske ting og sager i AGF inden transfervinduets luk.

Læs mere her:

Ønskesedlen: Fem mulige handler i AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer