Blev kaldt FCK’s ‘førsteprioritet’: Nu kæmper britiske klubber om ham Foto: David Butler Ii/REUTERS

Blev kaldt FCK’s ‘førsteprioritet’: Nu kæmper britiske klubber om ham

Noget tyder på, at FC København får svært ved at hente en af deres største transferønsker.

Foto: David Butler Ii/REUTERS

FC København får det næppe nemt, hvis de fortsat er på udkig efter norske Henrik Falchener.

Viking-stopperen blev i slutningen af juli beskrevet af Tipsbladet som hovedstadsklubbens førsteprioritet til forsvaret, og at man i FCK var klar til at betale at rekordstort beløb for at hente den 23-årige landsholdsspiller fra Norge.

Nu er der dog udbrudt en britisk transferkrig mellem Southampton og Wrexham, der ligesom FCK jagter Falcheners underskrift.

Det skriver TV2 Norge.

Begge klubber har ifølge mediet indstillet sig på at betale i omegnen af 100 millioner norske kroner.

Det svarer til godt 68 millioner danske kroner.

Superligaens dyreste indkøb lød på godt 45 millioner kroner, hvilket det kostede for FCK at hente Andreas Cornelius hjem til Danmark fra Trabzonspor.

Foto: David Butler Ii/REUTERS

Den 194 centimeter høje stopper har kontrakt med Viking indtil slutningen af 2029, så med over tre år tilbage af aftalen skal der altså en god sum penge på bordet for VM-spilleren.

Henrik Falchener er i skrivende stund i gang med at spille Champions League-playoffkamp med Viking, der fører 3-1 over Dinamo Zagreb og har kurs med ligafasen.

FCK har dog angiveligt også et par offensive spillere i kikkerten.

Læs mere her:

Medie: FCK lurer på disse to offensivprofiler

Mest læste

Notifications

Notifikationer