AGF henter endnu en ung afrikaner
AGF henter sin tredje spiller fra El Cambio-akademiet.

James Bogere og Hamuza Sengooba blev de første, men nu får de selskab.
AGF har mandag præsenteret den 18-årige ugander Elvis Torach, der på sin fødselsdag kommer til den aarhusianske mesterklub som den tredje spiller fra El Cambio-akademiet i Uganda.
Elvis Torach bliver i første omgang tilknyttet AGF's U19-mandskab.
Elvis Torach gør sig på højreback eller højre wingback, hvor AGF senest har brugt særligt Rasmus Carstensen og Jacob Andersen.
Mens den godt et halvt år ældre James Bogere allerede er blevet en fanfavorit i Aarhus, hvor han har tegnet sig for fire scoringer i 12 officielle kampe for AGF, så har landsmanden Hamuza Sengooba endnu sin førsteholdsdebut til gode.

Både Bogere og Sangooba har fyldte 18 år den 2. februar i år, hvor de officielt skiftede det afrikanske akademi ud med træningsbanerne på Fredensvang.
De to ugandere får nu selskab i Aarhus af landsmanden Elvis Torach, men i første omgang har AGF ikke offentliggjort, hvor lang aftalen med den unge afrikaner er.
AGF













