AaB-kaptajn med comeback før tid: Skønt at være tilbage Foto: AaB Aalborg

AaB-kaptajn med comeback før tid: Skønt at være tilbage

Der var ikke mange, der havde forventet at se AaB’s anfører tilbage på grønsværen allerede nu, men genoptræningen er gået bedre end forventet.

AaB-fans
Foto: AaB Aalborg

Det var grimme billeder tilbage i april, da AaB's anfører Benjamin Tiedemann blev båret fra banen under en kamp mod Hobro.

Den 32-årige stopper kom galt afsted, da han gik ind i en tackling med en modstander og foden tog en helt forkert position, som med det samme fik holdkammeraterne til at tilkalde hjælp.

Den tidligere FC Nordsjællands-spiller har været ude siden han pådrog sig den alvorlige skade og har kæmpet sig gennem et genoptræningsforløb.

Et forløb, som mange dog forventede skulle tage længere tid men allerede fredag, da aalborgenserne gæstede Hobro, var forsvarsklippen tilbage i truppen.

Det var da også en overraskelse for den rutinerede forsvarsprofil, selvom han har lagt sig i selen for at vende tilbage hurtigst muligt.

Benjamin Tiedemann Hansen præsenteret i AaB 31. august 2025
Foto: AaB Aalborg

- Nej. Du kan kalde mig jubeloptimist eller ej. De andre havde sagt et halvt år, og så tror jeg altid, at man som sportsmenneske tænker jeg skal vise dem, at jeg kan komme hurtigere tilbage, udtaler anføreren til klubbens egen hjemmeside.

AaB-kaptajnen har set frem til dagen, men erkender også, at der var lidt nervøsitet op til kampen.

- Det var skønt. Der var mange tanker før kampen og lige så snart kampen blev fløjtet i gang, så blev der lige lagt 10 procent oven i med tanken om, at okay, det kan blive i dag, siger Benjamin Tiedemann.

Tiedemann fik de sidste syv minutter plus tillægstid, så det var ikke meget han nåede at sætte sit præg på kampen som AaB tabte 2-1, men comebacket giver midtstopperen blod på tanden.

- Da jeg kommer ind, bliver det en hvilken som helst anden kamp. Efter kampen er man lige så frustreret og glemmer sin egen situation. Man er irriteret på holdets vegne, tilføjer kaptajnen.

AaB tørner sammen med Vatanspor fra Jyllandsserien i pokalturneringen tirsdag, og Tiedemann glæder sig til at skulle i aktion igen og tilføjer, at selvom AaB er favoritter skal der leveres en helstøbt indsats.

AaB kunne tidligere i august offentliggøre en opsigtsvækkende tilføjelse til trænerteamet. Det kan du læse mere om her:

Henrik Dalsgaard er tilbage i AaB

Mest læste

Notifications

Notifikationer