Hermansen hylder Brøndby-kendinge: Glemmer aldrig hans tro på mig Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hermansen hylder Brøndby-kendinge: Glemmer aldrig hans tro på mig

Mads Hermansen har udpeget flere tidligere Brøndby-kammerater blandt målmandens personlige favoritter.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mads Hermansen og West Ham United har fået en sløj start på tilværelsen i Championship, hvor det er blevet til et point i to kampe.

Den 26-årige dansker deltog dog forleden i et interview med klubbens egne kanaler, hvor han blev bedt om at tage et kig tilbage i karrieren og udpege sin favoritter på de forskellige positioner, største helt og andet.

Her bliver flere Brøndby-spillere og -aktører nævnt af den tidligere Brøndby-stjerne.

Først og fremmest cheftræner Niels Frederiksen, der sammen med Enzo Maresca bliver nævnt som de bedste trænere, Mads Hermansen har haft.

- Først går jeg med Niels Frederiksen, der gav mig debut for Brøndby IF. Jeg vil aldrig glemme den tro, han havde på mig, og den chance han gav til en ung målmand for at komme ind på holdet. Vi havde lige vundet ligaen, og der var store forventninger, og han viste bare stor tillid til mig, siger Mads Hermansen om Niels Frederiksen.

På banen nævner Mads Hermansen flere Brøndby-kendinge som Thomas Mikkelsen, Morten Frendrup og Mikael Uhre, og særligt førstnævnte får flotte ord med på vejen.

- Han [Thomas Mikkelsen] var virkelig god til at skubbe mig. Han gjorde alt, hvad han kunne for at tage pladsen fra mig, men på en god måde! Han støttede mig, selvom han ikke selv spillede, siger Hermansen om den nu forhenværende Brøndby-veteran.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Brøndby-stopper har afvist Superliga-klubber – har klart mål
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mads Hermansen nåede at spille 70 førsteholdskampe for Brøndby, inden han drog videre til Leicester City.

Den 26-årige landsholdsmålmand har tidligere fortalt til Campo, at han var ærgerlig over, at han ikke fik muligheden for at arbejde med en anden Brøndby-kending i West Ham United.

Læs mere om det her:

Hermansen så frem til Brøndby-samarbejde: Gik desværre ikke

Mest læste

Notifications

Notifikationer