Dansk angriber blev tomålsskytte i pokal-brag
Danske Jesper Cornelius havde en hovedrolle, da IK Start lørdag avancerede i den norske pokalturnering.

Den Norske Eliteserien har været undervejs i flere måneder.
Ligesom herhjemme er deres pokalturnering dog først lige begyndt, og i turneringens første runde, var der en dansk angriber, der fik sig en hovedrolle.
Jesper Cornelius scorede nemlig begge mål for IK Start, da de lørdag eftermiddag slog Flekkefjord FK fra den tredjebedste norske række ud af pokalturneringen.
Den 25-årige angriber kom på tavlen i det 20. og 79. minut, og det var altså nok til at sende IK Start videre.
I indeværende sæson har Cornelius scoret fire mål og lavet et enkelt oplæg i 17 kampe i den bedste norske række, hvor IK Start i skrivende stund er den absolutte bundprop.

Jesper Cornelius kom til norsk fodbold i januar 2026 fra Lyngby BK, hvor han tilbragte to sæsoner.
Han har også været på holdkortet i Hobro IK, som han i sin tid kom til direkte fra Danmarksserien.

Jesper Cornelius












