Brøndby-back føler sig ikke truet: Sådan er gamet Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby-back føler sig ikke truet: Sådan er gamet

Selvom konkurrencen på Brøndbys højre back vokser, tager Thomas Nørgaards førstemand det med ro.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Oliver Villadsen har efterhånden sat sig på plads som højre back i Brøndby IF.

Men denne sommer er der kommet en ny konkurrent til i form af østrigske Christopher Olivier, som der er store forventninger til på Vestegnen.

Villadsen tager dog den øgede konkurrence med stor ro.

Det fortæller Brøndby-backen til TV2 Sport.

- Sådan er gamet. Jeg ved, Sean [Klaiber] har fået noget at vide, så der er måske kun én, der kan spille den plads, og det er mig. Til dels også Marko Divkovic. Så det gav mening, at der kom en til.

- Jeg har ikke lagt så meget energi i det. Det er normalt, og det er sådan fodboldverdenen er, siger han til TV 2 Sport.

Det tyder da også på, at Oliver Villadsen i øjeblikket er cheftræner Thomas Nørgaards førstevalg.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Indtil videre har den 24-årige back startet i de fire første kampe i Superligaen for Brøndby IF.

Som Villadsen antyder, kommer der med stor sandsynlighed til at vente et exit for blandt andet Sean Klaiber.

Han er dog ikke den eneste, der forventes at forlade Brøndby denne sommer.

Læs mere her:

Farvel til Vestegnen? Disse spillere kan forlade Brøndby IF

Mest læste

Notifications

Notifikationer