Målløse BIF-angribere: Irrelevant, hvem der scorer Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Målløse BIF-angribere: Irrelevant, hvem der scorer

Brøndbys 9’ere har endnu ikke fundet målformen i denne sæson, men for holdet betyder det ikke meget, ifølge cheftræneren.

Thomas Nørgaard inden en Superliga-kamp på Brøndby Stadion
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Brøndby IF's angribere er fortsat uden mål i denne sæson.

Det er Patrick Mortensen og Oskar Fenger, der skiftevis har fået pladsen i startelleveren i klubbens første fire kampe i Superligaen i denne sæson, mens Jacob Ambæk, der har døjet med en skade, er blevet brugt som indskifter.

Men ingen af de tre 9'ere har indtil videre fået sparket bolden i nettet i denne sæson. Det er dog ikke noget, som bekymrer cheftræner Thomas Nørgaard.

- For mig betyder det egentlig ikke noget, hvem der scorer, så længe vi vinder fodboldkampe, scorer mål og producerer chancer - og det synes jeg, vi har gjort godt, siger han i et interview med Viaplay.

Alligevel håber han for angribernes skyld, at de kan finde målformen.

Artiklen fortsætter under billedet

Thomas Nørgaard inden en Superliga-kamp på Brøndby Stadion
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

- For angribernes perspektiv, så avler mål ofte mål, så jeg vil da ønske for drengene, at de kommer på tavlen.

På trods af de manglende mål mener Thomas Nørgaard, at hans angribere bidrager med en masse andet.

- Der har jo været et par mål, der er blevet underkendt, der har været en enkelt gang, hvor det blev et selvmål, der kunne have været et mål og så der er rigtig mange gode løb, som åbner for, at nogle fra andenbølgen kan score, afslutter han.

Klubben arbejder på at komme af med flere spillere i dette transfervindue:

Brøndby overvejer ophævelse: Vi taler om alle muligheder

Mest læste

Notifications

Notifikationer