Højbjerg med hovedrolle i danskerydmygelse
Den danske landsholdsanfører stjal overskrifterne, da Marseille ydmygede Strasbourg i sæsonpremieren.

Der var fundet plads til både Filip Jørgensen og Lucas Høgsberg i startopstillingen, da Strasbourg fredag aften tog hul på den nye Ligue 1-sæson.
Her hed modstanderen Marseille, der ligeledes havde den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg med fra start.
Det blev dog sidstnævnte, der kunne trække det længste strå, da Pierre-Emile Højbjerg indtog en hovedrolle i opgøret, der endte med hele 4-0 til Marseille.
Strasbourg kom ellers fint fra start i opgøret og lykkedes med at holde storklubben stangen i første halvleg, hvor det ikke blev til scoringer.
Det hele faldt dog fra hinanden i anden halvleg.
Allerede i første minut efter pausen kunne Marseille nemlig bringe sig foran 1-0, og et kvarter senere blev ondt værre for Strasbourg, der fik en mand vist ud efter en svinestreg på Pierre-Emile Højbjerg.
Herfra så Marseille sig ikke tilbage.

Efter lidt over en times spil blev hjemmeholdet tilkendt et straffespark efter et VAR-tjek, som Filip Jørgensen ikke kunne holde ude af netmaskerne.
Og i kampens slutfase kom Marseille endda på først 3-0 på en scoring ved Keyliane Abdallah, inden Pierre-Emile Højbjerg kunne lukke og slukke til 4-0 i kampens sjette tillægsminut.
Pierre-Emile Højbjerg har været en hovedperson i en dramatisk transfersaga denne sommer.
Det kan du læse mere om herunder.

Olympique Marseille
Pierre-Emile Højbjerg
RC Strasbourg
Lucas Høgsberg












