Efter 16 år: Liverpool sender klubmand til Inter Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Efter 16 år: Liverpool sender klubmand til Inter

Curtis Jones skal fremover tørne ud for Inter.

Curtis Jones i træningstøj for Liverpool
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Endnu en scouser er fortid i Liverpool.

Sidste sommer kunne The Reds sende Trent Alexander-Arnold videre til Real Madrid efter mange års tro tjeneste, og denne sommer er tiden kommet til Curtis Jones.

Den Liverpool-fødte midtbanespiller er blevet solgt til italienske Inter.

Det bekræfter begge klubber fredag.

Hverken Inter eller Liverpool har bekræftet, hvor meget prisskiltet lyder på, men ifølge BBC er det en handel, som kommer til at koste den italienske klub 30 millioner pund. Det svarer til ca. 262 millioner kroner.

Dermed sætter midtbanespilleren punktum for en karriere i Liverpool FC, der startede, da spilleren i sin tid blev hentet til klubben U9-hold i 2010.

Curtis Jones i træningstøj for Liverpool
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Dermed bliver spilleren den tredje engelske landsholdsspiller, der skifter til den italienske klub denne sommer.

Tidligere er John Stones komme til på en fri transfer efter en årrække i Manchester City, og tidligere på måneden Nerazzurri også offentliggøre, at den havde købt VM-spilleren Djed Spence i Tottenham Hotspur.

Curtis Jones fik allerede sin debut for Liverpool som 17-årig tilbage i 2019, og han forlader nu klubben efter 228 kampe.

Han nåede at bidrage med 22 scoringer og 25 oplæg i den røde trøje.

Du kan følge de seneste transfernyheder fra ind- og udland herunder.

LIVE: Mestre vil hente Viborgs matchvinder

Mest læste

Notifications

Notifikationer