Vilde Benfica: AGF-triumf kræver et rødt kort
Campos chefredaktør ser særligt frem til at se, hvordan tre AGF’ere griber den svære opgave i Lissabon an.

David mod Goliat.
Sådan er forholdet mellem AGF og Benfica blevet beskrevet i optakten til de to holds Europa League-kvalifikationsopgør.
AGF fik nemlig en mareridtslodtrækning i kvalifikationen og møder et hold, der ret beset har niveauet til Champions League, og Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, tror da heller ikke på, at de danske mestre kan levere sensationen.

Det var heller ikke mange, der troede på, at AGF kunne levere miraklet i Poznan.
Derfor skal aarhusianerne spille deres chance i Lissabon - og håbe på, at et tidligt rødt kort til Benfica kan ændre kampens dynamik og ryste portugiserne, lyder vurderingen fra Troels Bager.
- AGF skal da bare klø på. Nu er man i Lissabon, og så kan man lige så godt vise sig godt frem. Jeg tror, det kræver et rødt kort til Benfica, hvis det skal være en jævnbyrdig kamp, men AGF skal selvfølgelig gøre forsøget og spille frisk til.
- Når det så er sagt, er det her på alle objektive parametre noget helt andet og uendelig meget sværere end at vinde en kamp over Lech Poznan. Lech og for den sags skyld FCK og FCM, der er de mest Europa-erfarne hold i Superligaen, risikerede også at få kæmpe tæsk i Lissabon. Så gode er Benfica, siger Campos chefredaktør.
Artiklen fortsætter under billedet


2-0 er ok
Kommer AGF hjem fra Lissabon med et tungt nederlag i bagagen, skal De Hviie derfor ikke forvente at kritikken hagler ned over holdet.
- Så hvis det ender sådan, er det ikke nødvendigvis fordi, der er noget galt med AGF, men fordi Benfica er et hold i europæisk topklasse, der spiller for spiller og som hold har evner, der rækker langt ud over Superligaen. Selvfølgelig skal AGF gøre en god figur og minimere fejlene, men jeg hegler jo heller ikke et 1. Divisionshold ned, hvis det taber ude i pokalen til et tophold fra Superligaen i stærkeste opstilling.
AGF skal forsøge at sikre sig et lovende udgangspunkt, inden returkampen i Randers i næste uge, og Troels Bager ser særligt frem til at se, hvordan tre på AGF-holdet griber den svære opgave i Lissabon an.
- Jeg glæder mig til at se Kristian Arnstad, Gift Links og Frederik Emmery i de voldsomt svære betingelser, jeg forventer for AGF i aften. Arnstad har tempoet og teknikken til at følge med. Keg tror, han en dag kommer til at spille i en klub på Benficas niveau. Links og Emmery har på en god dag også noget, der kan udfordre Benfica.
Det er dog meget, der skal gå AGF's vej, hvis danskerne skal få noget med hjem fra Portugal, siger han.
- Men der er meget, der skal gå godt for AGF her. Benfica pulveriserede Hearts her for et par uger siden, og det vil være dybt useriøst at påstå, AGF på papiret kommer med mere firepower end det skotske hold, der nær havde vundet mesterskabet foran Celtic i maj og har forstærket sig markant siden da.
- Det bliver møgsvært, og slipper AGF fra det her med et tomåls-nederlag og en teoretisk chance i Randers næste torsdag, er det flot klaret, fortæller Campos chefredaktør.
Opgøret mellem AGF og Benfica har kickoff klokken 21:00 og kan ses på Disney+.
Forud for kampen har Jakob Poulsen fremhævet nogle af de spillere, Benfica har til rådighed:

AGF
Benfica












