Deadline for Pentz-salg nærmer sig Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Deadline for Pentz-salg nærmer sig

Patrick Pentz kan være en af de store skikkelser, der forlader Vestegnen denne sommer, men deadline nærmer sig.

Patrick Pentz for Brøndby under Superligakampen mellem AC Horsens og Brøndby den 9. august 2026.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der er enighed i Brøndby-lejren om at truppen er for stor, og det betyder, at de blågule skal vinke farvel til en række spillere.

Det er tidligere blevet meldt ud, at blandt de spillere, der skal lede efter nye adresser er Rasmus Lauritsen, Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic.

Der har også været spekulationer om den østrigske målmand Patrick Pentz' fremtid - især fordi keeperen valgte at skifte agent henover sommeren.

Selv har den 29-årige målmand gjort det klart, at han bestemt ikke ville være ked af at blive på Vestegnen, men at han også har drømme om andre destinationer i Europa.

Patrick Pentz for Brøndby under Superligakampen mellem AC Horsens og Brøndby den 9. august 2026.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ifølge Thomas Nørgaard har den østrigske keeper og klubben en klar plan og en deadline for, hvordan et eventuelt salg skal kunne blive realiseret.

-Vi har lagt en plan for, hvordan det ser ud, hvis der kommer noget. Vi er åbne og ærlige og har også en deadline i forhold til det, har Brøndbys cheftræner udtalt til TV2 Sport.

Cheftræneren understreger, at det er fodbolddirektøren på Vestegnen, der sidder på detaljerne om den specifikke deadline for et salg af østrigeren.

-Selvfølgelig er der et tidspunkt, hvor det ikke længere giver mening. Men det er Julius (Ohnesorge, red.) og hans afdeling, der kan give et eksakt tidspunkt, tilføjede Thomas Nørgaard.

Ohnesorge har tidligere meldt ud, at et salg af Pentz kan blive en realitet, hvis transferkabalen kan gå op, og der findes en erstatning. Det kan du læse mere om her:

Brøndby-boss åbner for transferkabale

Mest læste

Notifications

Notifikationer