FCK-angriber solgt: Nordmænd sprænger banken Foto: Stian Lysberg Solum/NTB/Ritzau Scanpix

FCK-angriber solgt: Nordmænd sprænger banken

Amin Chiakha er blevet købt fri af sin aftale med FC København.

Amin Chiakha jubler for Rosenborg.
Foto: Stian Lysberg Solum/NTB/Ritzau Scanpix

Amin Chiakha er fortid i FC København.

Den danske hovedstadsklub oplyser således på sin hjemmeside onsdag, at man har solgt den 20-årige angriber til norske Rosenborg.

Amin Chiakha har hidtil været udlejet til nordmændene, der nu har valgt at benytte sig af aftalens købsoption.

Campo kunne tidligere på året afsløre, at købsoptionen lyder på et sted mellem fire og fem millioner euro. Det svarer til mellem 30 og 37 millioner kroner.

Amin Chiakha jubler for Rosenborg.
Foto: Stian Lysberg Solum/NTB/Ritzau Scanpix

Selve transfersummen vidner om, at man i Rosenborg har forelsket sig Amin Chiakha.

Beløbet på over 30 millioner kroner er nemlig tæt på en fordobling af klubbens transferrekord.

Dertil har den norske klubs fans de seneste uger haft en indsamling kørende, hvor pengene udelukkende måtte bruges til at købe Amin Chiakha fri.

Amin Chiakha har da også været noget nær ustyrlig de seneste måneder, hvor det er blevet til ni mål i 10 kampe.

- Jeg er virkelig glad for at være her. Det er derfor, jeg har valgt at underskrive aftalen. Der har været op- og nedture, men jeg synes, at jeg er et virkelig godt sted i min udvikling, og jeg bliver bedre og bedre hver eneste dag. Jeg er glad for, at vi er nået til enighed om en aftale, siger Amin Chiakha.

Det nu forhenværende FCK-talent var oprindeligt udlejet til Rosenborg frem til udgangen af året, men er nu i stedet blevet udstyret med en aftale af fire og et halvt års varighed.

Ét år: Så mange midtbanemillioner har FCK misset

Mest læste

Notifications

Notifikationer