Uvished om keeper-situationen i Randers: Er døren åben igen?
Australske Paul Izzo vogtede buret for kronjyderne i den forgangne sæson. Uvished om australierens fremtid har i den nye sæson givet plads til Jannich Storch som førstevalg.

Jannich Storch har skulle vænne sig til en ny tilværelse i Randers i Superliga-sæsonens indledende kampe.
I den forgangne sæson måtte den tidligere Lyngby-keeper nemlig se til fra bænken, mens australske Paul Izzo tog sig af buret i de fleste kampe for kronjyderne.
Men den 31-årige australier har været udeladt fra truppen i starten af sæsonen, hvilket har givet plads til Storch.
Forklaringen på Izzo's fravær har været uvished om keeperens fremtid, da han har ytret ønske om et skifte.
Randers' sportsdirektør Søren Pedersen har tidligere bekræftet, at den australske målmand ønsker et skifte, og der bliver afsøgt muligheder, men at der ikke har været noget konkret på bordet endnu.
Storch mener selv, at kampen om målmandspladsen er åben, og den 33-årige målmand vil gribe chancen, når han får den.

-Jeg tror ikke, det er skrevet i sten, at han skal stå lige meget hvad, for at være ærlig, udtalte Storch til Campo efter nederlaget til FCK søndag.
Randers-keeperen erkender, at der nok ikke skal være mange kampe som den mod FCK, men at ellers har været positivt indtil videre.
-Jeg har været glad for, at jeg har fået lov til at stå. Det er klart, at der ikke skal være mange af de her, hvor vi taber 4-0, så skifter man nok, fortalte Storch til Campo efter kampen.
Tilbage i varmen
Onsdag indleder Randers FC deres Betano Pokal-kampagne, og der er netop et bemærkelsesværdigt comeback til australske Paul Izzo.
Cheftræner Rasmus Bertelsen forklarer til Randers Amtavis, at australieren ikke med sikkerhed er fortid i Randers, når transfervinduet lukker.
Til avisen fortæller cheftræneren også, hvorfor Izzo pludselig er tilbage i varmen.

-Vi har en fin dialog med ham. Hans situation er stadig uafklaret, men jeg tror, det er godt for ham at komme ind og få følelsen af, at han stadig er en del af det, siger cheftræneren til Randers Amtavis.
Campo var på plads på Cepheus Park søndag, da FCK gav kronkyderne noget af en lussing. Det kan du læse mere om her:

FC København
Randers FC












