Abdirahman: Vi kunne se hinanden i øjnene efter Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Abdirahman: Vi kunne se hinanden i øjnene efter

Sønderjyske led mandag aften et nederlag på udebane mod Brøndby IF, men Sønderjyske-træneren så alligevel gode takter.

Sønderjyske-cheftræner Fatah Abdirahman på Brøndby Stadion til dagens opgør.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Brøndby IF slog mandag aften Sønderjyske 3-2 på Brøndby Stadion.

Sønderjyske gjorde det ikke let for sig selv, da de var bagud med 3-0 i pausen.

Det var et andet Sønderjyske-mandskab, der kom ud til anden halvleg. Cheftræner Fatah Abdirahman til TV2, at han fik sig en god snak med spillerne i pausen.

- Vi snakkede om, at vi kunne ikke gemme os. Vi var nødt til at tage ansvar og så løse de opgaver, vi egentlig havde forberedt os på. 

Det handlede for udeholdet om at komme ud og få scoret det første mål, hvilket de gjorde efter et lille kvarter af anden halvleg.

- Det gjorde, at Brøndby blev en lille bitte smule mere shaky. Der ærgrer det mig, at vi ikke får flere bolde ind i feltet, for hver gang bolden var i feltet, var der kaos. 

Sønderjyske-cheftræner Fatah Abdirahman på Brøndby Stadion til dagens opgør.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Sønderjyske formåede i anden halvleg at reducere to gange, men måtte alligevel tage til takke med et nederlag. Præstationen i anden halvleg gav dog cheftræneren et smil på læben.

- Jeg sagde til drengene, at jeg var glad for det udtryk og det, jeg så i anden halvleg. Der kunne vi se hinanden i øjnene efterfølgende. 

Aftenens nederlag var Sønderjyskes tredje i denne sæson, og de jagter fortsat sæsonens første sejr.

Brøndbys cheftræner Thomas Nørgaard kalder aftenens opgør for lidt af et 'freakshow':

Brøndby tæt på pointtab: Sådan lidt et ‘freakshow’

Mest læste

Notifications

Notifikationer