AGF-profil gjorde comeback: Skal nok blive godt igen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF-profil gjorde comeback: Skal nok blive godt igen

Den tilbagevendte midtbanekriger er optimistisk omkring fremtidsudsigterne.

Markus Solbakken på bolden for AGF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Viborg FF
t t v t v
2 : 1
0.88
xG
1.77
Slut
AGF
u v u v t
Mads Søndergaard
11'
Mads Søndergaard
60'
Frederik Emmery
31'
12.00
X3.70
23.40

📍Campo på Energi Viborg Arena

Markus Solbakken har ikke haft det nemt.

Tilbage i maj blev AGF-profilen diagnosticeret med den autoimmune sygdom multipel sclerose, mens han også har døjet med problemer med synet.

Det er også det, der ligger til grund for, at den ellers driftsikre midtbanedynamo har været helt fraværende på grønsværen for AGF indtil fredag aften, hvor Solbakken fik sine første minutter i den nye sæson.

- Det er virkelig lækkert. Jeg har savnet det, og det var stort at være tilbage på banen. Det var ærgerligt, at vi taber, men jeg er glad for, at jeg får spillet 60 minutter. Så det er en lidt blandet følelse, fortæller Markus Solbakken til Campo og resten af den skrevne presse efter 2-1-nederlaget til Viborg.

Efterfølgende blev den 26-årige nordmand spurgt ind til, om det volder ham problemer på banen, hvortil svaret lød:

- Det er svært at sige. Jeg ved ikke, om det giver mig nogle problemer. Det er selvfølgelig lidt irriterende, og det kræver noget mere koncentration.

Til gengæld kunne Solbakken også dele mere opløftende nyt om sin tilstand.

- Men på den anden side, føler jeg, at jeg har trænet godt. Jeg er blevet lidt mere vant til tingene. Det driller mig, men det er bedre, end det har været. Det skal nok blive godt igen.

Markus Solbakken på bolden for AGF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Så tænker jeg, at det er meget positivt, at jeg kan gå ud og levere en god præstation, selv når det driller lidt, lyder det fra AGF-profilen.

Gode træninger

Markus Solbakken missede stort set hele foråret på grund af sine problemer med synet, før han fik et kvarter i guldfesten mod Viborg, som man vandt med 6-2.

Opstarten i AGF blev en smule forsinket, men nu er nordmanden ved at finde melodien - selvom øjet fortsat driller.

- Jeg føler, at jeg har fået trænet godt i to uger nu og gjort det godt til træning. Måske har jeg fået lidt mere selvtillid. Jeg tror ikke, det er, fordi øjet er blevet så meget bedre. Det handler lidt mere om, at man lærer at spille med det.

- Selvfølgelig er jeg klar til det (at spille, red.). Jakob spurgte mig for to uger siden, om jeg var klar til det. Jeg sagde ja til at være med, og så har det lidt været op til Jakob, om han ville bruge mig eller ej. Så kom der en mulighed i dag, så det gik lige pludselig hurtigt, lyder det fra Markus Solbakken.

Var det nu smart, AGF? Viborgs Lampard slog til

Mest læste

Notifications

Notifikationer