Svensson forsikrer: FCK-komet bliver rigtig dyr for andre klubber
FC København har sikret en vigtig kontrakforlængelse, og cheftræner Bo Svensson forventer et stort salg i fremtiden.

FC København sikrede tidligere på ugen en meget vigtig underskrift.
18-årige Viktor Dadason har valgt at forlænge sin kontrakt med FCK, så den nu løber helt frem til sommeren 2031.
Det islandske angrebstalent har allerede vist store prøver på talentet i Champions League, og derfor er det også vigtigt for cheftræner Bo Svensson, at en ny aftale er kommet på plads.
Det fortæller FCK-træneren til TV2 Sport.
- Vi vil gerne satse på unge spillere, og Viktor har vist, hvad hans potentiale er. Han er stadig kun 18 år, har scoret tre Champions League-mål og viste sit potentiale sidste år, hvor han spillede en flot pokalfinale, så det er vigtigt, at vi holder i ham og sikrer, at der ikke er større klubber, der kommer og tager ham uden, at det bliver rigtig dyrt for dem, siger Bo Svensson til TV2 Sport.
Viktor Dadason har endnu ikke været i spil i denne sæson grundet en baglårsskade, men Svensson har allerede gjort det klart over for FCK-talentet, hvor han står.
- Min kommunikation med Viktor har været ret klar i forhold til, at der vil blive satset på ham fremover. Det viser denne her forlængelse også, siger Bo Svensson til TV2 Sport.

Viktor Dadason scorede i den forgangne sæson tre mål i Superligaen.
Han kom på tavlen lige så mange gange i Champions League for FCK.
En anden spiller ejet af FCK har haft tur i den i norsk fodbold.
Læs mere her:

FC København












