Brøndby-stopper var tæt på: Svenskere går med anden løsning Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby-stopper var tæt på: Svenskere går med anden løsning

AIK menes nu langt om længe at have fundet en midtstopper.

Rasmus Lauritsen under en kamp for Brøndby.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Er der noget, der har stået højt på ønskelisten længe i AIK, er det en ny midtstopper.

Som Campo kunne berette i løbet af vinteren og det tidlige forår, var det på det tidspunkt tæt på at blive til en aftale mellem den svenske klub og Brøndby IF.

Aftalen omhandlede Rasmus Lauritsen, der også denne sommer virker til at have fået grønt lys til at kigge sig om efter en ny klub.

Men det bliver efter alt at dømme ikke AIK, der bliver Brøndby-stopperens næste skridt.

Expressen skriver fredag, at AIK har sikret sig en aftale med en anden midtstopper.

Der er tale om 29-årige Diogo Tomas.

Den finske forsvarsspiller skulle allerede have takket ja til en aftale og ventes at blive præsenteret i løbet af de kommende dage, lyder det.

Diogo Tomas står uden kontrakt efter udløb med Ado Den Haag i Holland.

Jagten fortsætter

Rasmus Lauritsen må derimod fortsat at kigge sig omkring denne sommer.

I hvert fald virker han ikke til at indgå i Brøndby-cheftræner Thomas Nørgaards planer:

- Uden vi skal alt for meget ind i de specifikke cases, så er der ingen tvivl om, at Rasmus både håber og fortjener at komme et sted hen, hvor han kan spille mere, end han har gjort her. Vi kan forhåbentligt hjælpe ham godt videre, sagde Thomas Nørgaard til TV 2 Sport i sidste måned.

Rasmus Lauritsen under en kamp for Brøndby.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den 30-årige Brøndby-stopper har kontraktudløb om et år.

Mest læste

Notifications

Notifikationer