DBU bekræfter: Skal til krisemøde med Uefa Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DBU bekræfter: Skal til krisemøde med Uefa

DBU bekræfter til TV2 Sport, at forbundet er blevet indkaldt til et krisemøde sammen med de øvrige medlemslande i Uefa.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er så sandelig gang i en konflikt mellem Uefa og FIFA.

I kølvandet på FIFA-præsident Gianni Infantinos plan om at sælge aktier i VM via etablering af et kommercielt selskab, skal der nu afholdes møde i det europæiske fodboldforbund.

Det bekræfter DBU over for TV2 Sport.

Krisemødet bliver afholdt torsdag klokken 15.00.

Hos DBU er det formand Jesper Møller og administrerende direktør Erik Brøgger Rasmussen, der er inviteret, mens de øvrige medlemslande ligeledes er inviteret til mødet.

Uefa var selv ude med en udmelding tirsdag, hvor de tog skarp afstand fra Gianni Infatinos aktieplaner.

- Det her krydser en grænse, som fodboldens styrende organger aldrig bør overtræde. UEFA tager det meget alvorligt. Det bør alle nationale fodboldforbund også gøre. Det samme gælder alle interessenter: ligaer, klubber, spillere, tilhængere, regeringer og alle, der bekymrer sig om sportens fremtid.

- Fodboldens sjæl og ledelse er ikke aktiver, der kan handles med – især ikke uden nogen form for gennemsigtighed omkring, hvem der får økonomisk gevinst. Ingen af os ejer fodbolden. FIFA kan ikke sælge den, skrev Uefa i udmeldingen

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Læs mere om Gianni Infantino her:

Eksklusivt: DBU har ikke underskrevet Infantino-brev

Mest læste

Notifications

Notifikationer