Svensk drømmestart i CL-kvallen
Mjällby er kommet stærkt fra land i Champions League-kvalifikationen.

Mjällby kan tillade sig at juble vildt - eller bare slå benene op.
I hvert fald fik sidste sæsons vinder af Allsvenskan en forrygende start på Champions League-kvalifikationen.
Det gjorde man, da Lincoln Red Imps fra Gibraltar gæstede Sverige.
Mjällby går således fra opgøret med en komfortabel 3-0-sejr.
Sejren blev grundlagt i løbet af kort tid, da først Aki Samuelsen i løbet af seks minutter scorede to mål midtvejs i første halvleg.
Yderligere syv minutter senere kunne Jacob Bergstrøm gøre det til 3-0.
Mjällby havde endda muligheden for at sikre et endnu bedre udgangspunkt, da Aki Samuelsen efter pausen brændte et straffespark.

Under alle omstændigheder er Mjällby godt på vej videre i Champions League-kvalifikationen forud for returopgøret om en uge.













