Poulsen om skadet stjerne: Det så træls ud
Kevin Yakob blev skiftet ind mod Lech Poznan, men måtte udgå skadet kort før slutfløjt.

Kevin Yakob var en vigtig brik for AGF's guldhold.
Han startede dog ikke inde mod Lech Poznan. Profilen havde været væk med Iraks landshold til VM og havde derfor også haft ekstra ferie.
Med omkring tyve minutter tilbage af opgøret kom han dog på banen, men det lykkedes ikke at færdiggøre kampen.
I overtiden måtte han nemlig forlade banen med, hvad der lignede en knæskade. Det så dog ikke alvorligt ud, og han forlod stille og roligt selv banen.
AGF's cheftræner var selvsagt ikke glad for at se Kevin Yakob forlade banen skadet, men kender ikke status på midtbanespilleren.
- Jeg ved ikke ret meget mere, end I gør, fortæller Jakob Poulsen efter kampen til Campo og resten af den skrevne presse.
- Det så træls ud. Så må vi se til det. Det er uden for mine kompetencer, skal jeg være ærlig at indrømme, beretter cheftræneren.
Det blev til et smerteligt 1-4-nederlag for AGF mod Lech Poznan.

En stor del af nederlaget kan tilskrives, at man måtte spille i undertal i det meste af kampen. Skurken er dog ikke enig i beslutningen.

AGF
Kevin Yakob












