Nedslået AGF-stopper: Vi gør det svært for os selv Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Nedslået AGF-stopper: Vi gør det svært for os selv

Frederik Tingager var tydeligt skuffet efter slutfløjt.

Frederik Tingager mod Lech Poznan.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Først kom Lech Poznan foran med 0-1 efter tvivlsomt forsvarsspil.

Senere i første halvleg blev situationen forværret markant, da Jesper Hansen blev udvist for en hånd på bolden uden for feltet.

Ved slutfløjt viste måltavlen 1-4 til den polske gæst i Randers, og AGF's Champions League-drømme ser nu ud til at være forduftet allerede.

Frederik Tingager mod Lech Poznan.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Efter slutfløjt var det da også en ganske nedslået Frederik Tingager, der forholdte sig til kampen over for Viaplay.

- Skuffende resultat. Vi gør det svært for os selv ved at spille en mand i undertal mod et dygtigt hold.

- En mand nede mod et godt hold, så har man svære betingelser. Jeg synes ellers, at vi havde fat i dem og spillede med dem, men så blev det svært, siger Frederik Tingager.

Om en uge går turen til Polen og et stadion med plads til 43.000 tilskuere.

AGF-stopperen medgiver, at det ser svært ud med videre avancement i Champions League-kvalifikationen, men har endnu ikke givet op.

- Det er klart, at det bliver en vanskelig kamp, men selvfølgelig tror vi på det. Det er derfor, vi spiller fodbold.

AGF fik undervejs i kampen reduceret til 1-2, inden man indkasserede et mål på et flot, flot langskud. Du kan se målet nedenfor:

Mest læste

Notifications

Notifikationer