Franculino jagtes af fem PL-klubber: SL-rekord skal smadres Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Franculino jagtes af fem PL-klubber: SL-rekord skal smadres

En række Premier League-klubber jagter målkongen Franculino. Det bliver dog ekstremt dyrt i dansk kontekst.

Franculino
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

22 scoringer i 34 kampe.

Det var, hvad FC Midtjyllands skarpretter Franculino Djú formåede i den seneste sæon.

Den 22-årige er derfor et varmt navn hos store klubber rundt om i Europa, og tidligere på sommeren har FC Midtjylland afvist et bud på omkring 25 millioner euro fra et saudi-arabisk hold.

Nu skriver mediet TEAMtalk, at der er hele fem Premier League-mandskaber, der jagter den farlige angriber fra Guinea-Bissau.

Newcastle, Leeds, Everton, Fulham og Brentford skulle være de engelske mandskaber, der har Franculino i kikkerten.

I øjeblikket overvejer Premier League-klubberne, om man skal sende et bud afsted på angriberen.

Det bliver dog meget dyrt - i hvert fald i en dansk kontekst. FCM vil nemlig gerne slå den danske transferrekord, som lyder på 25 millioner euro, der blev betalt af RWD Molenbeek for Ernest Nuamah i 2023.

Det svarer til lige i underkanten af 187 millioner danske kroner.

Franculino
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Brøndby-spiller kan være på vej væk, men modsat Franculino, så bliver det ikke en særligt god handel økonomisk.

Medie: Brøndby-spiller kan forlade klubben gratis

Mest læste

Notifications

Notifikationer