Løgne og dårligt selskab: FIFA er en syg patient
VM-slutrunden har udstillet, at fodbold har det skidt og er ledet af mænd, der har dyrket en usund kultur og ikke er deres ansvar voksent.
Argentina
Portugal
Norge
MexicoForestil jer, at integrationsminister Morten Bødskov med sit glødende Brøndby-hjerte og med støtte fra Mette Frederiksen nogle dage før derbyet mod FC København 20. september ringer til DBU og Divisionsforeningen for at få sløjfet en karantæne til anfører Luis Binks.
Forestil jer så, at DBU og Divisionsforeningen giver efter, og at regeringen bagefter så holder et doorstep med alle Danmarks medier og triumferende fortæller, at de fik Binks sluppet fri af en unfair karantæne.
Tænkt og lidt skævt eksempel?
Ja.
Men internationalt er politisk påvirkning af karantæner nu endnu en Pandoras Æske, FIFA har åbnet og skal håndtere i de kommende år, hvor alverdens fodboldforbund og klubber kommer til at afprøve grænser som uvorne teenagere, fordi FIFA på skandaløs og umoralsk vis bøjede sig bagover for Trump-regeringens politiske pres for at lade Folarin Balogun spille mod Belgien.
Ligesom Cristiano Ronaldos røde kort helt i slutningen af kvalifikationen, hvor to af de tre karantænedage sjovt nok blev gjort betingede, da karantænen først havde været i hænderne på FIFA's disciplinærudvalg.
Jeg er isoleret set ligeglad med en karantæne og gider ikke beskæftige mig med den pseudo-jura, fodboldpolitikere (nøj, hvor er mange af dem jurister i øvrigt) sjovt nok er ekstremt optagede af for at give deres vilje en svag aura af legitimitet.
Men det giver et meget godt indblik i kulturen og værdierne i toppen af international fodbold, og hvordan de om muligt er mere forkvaklede og syge, end før Gianni Infantino for ti år siden blev FIFA-præsident.
Dårlige venner
Slutrunden i Nordamerika har isoleret set været fin underholdning på de gode dage og i knockoutfasen.
Til tider var det medrivende som i Kap Verdes glorværdige slag med Argentina, Norges historiske brag med Brasilien, argentinernes comebacks mod Egypten og England og Spaniens kliniske lektion i moderne topfodbold, da de pillede Frankrigs favoritter fra hinanden i semifinalen.
Fodboldspillerne og deres trænere har spillet fodbold efter bedste evne, mange af dem med 11 måneders klubfodbold i benene, da de kom til Nordamerika.
Deres glæde er oprigtig, og det kan fodboldpolitik heldigvis ikke ødelægge.
Til gengæld er det påfaldende at se, hvem FIFA er villig til at lave aftaler med og pakke spillets mest berømte turnering ind i.
VM er pakket ind i sponsorer fra Saudi-Arabien for at fortsætte legitimeringen af den fuldstændig skandaløse tildeling af slutrunden til diktaturet i 2034.
En tildeling, der politisk skete i nattens mulm og mørke med aftalt spil uden modkandidater, og hvor VM 2030 blev designet til at ligge på tre kontinenter, så der reelt ikke var nogen andre mulige modkandidater i 2034 end Stillehavet og så et spædt australsk forsøg, der ingen chance havde for at strikke et bud sammen med knap en måneds varsel.
Det er utroligt, det bare er normaliseret, at fodbold er en reklamesøjle for diktaturer via deres statsejede virksomheder og dyre PR-konsulenter fra Europa og Nordamerika. Vi skal i øvrigt også bemærke, at Qatar Airways fortsætter ufortrødent som sponsor og fortsat stiller privatfly kvit og frit til rådighed for Infantino.
En anden sponsor er Kalshi og ADI Predictstreet, uregulerede bookmakere forklædt som finansselskaber, der udbyder væddemål på alt og alle – til stor vrede i USA har den type selskaber også udbudt væddemål på, hvor mange amerikanske soldater, der ville dø i kamphandlinger med Iran.
Undervejs ved VM er allestedsnærværende Trumps teleprompter-tekniker blevet bortvist fra at have spillet på disse markeder med sit kendskab til, hvad Trump ville sige i taler, ligesom disse uregulerede bookmakere tilsyneladende er blevet brugt af nogen i eller tæt på Trump-regeringen til at vædde på insiderviden om Iran-krigen.
At man vil kendes ved sådan noget bras og klistre fodbold ind i det er vildt, men fortæller os nok noget om værdierne i FIFA.
Parade af usandheder og løgne
Desværre går FIFA og det fodboldpolitiske lag længere end bare at bukke sig efter hver en krone.
For sjældent er VM's historier blevet bøjet og brugt af Infantino og hans store politiske flertals egne agendaer.
Noget af det, vi får at vide af Infantino og FIFA efter VM, er hvor vild en succes, det har været med 48 hold.
Slutrunden vil blive brugt af de fodboldpolitikere, der holder Infantino ved magten, til at fortælle usande historier om, hvor vild en udvikling, de og FIFA skaber i fodboldnationer uden for Europa og Sydamerika, en historie FIFA skubber på for at udbrede alle steder og på alle platforme.
Virkeligheden er, at talentudviklingen, især fra teenageårene af, er blevet monopoliseret 100 procent af Europa og Sydamerika.
VM-deltagere fra Afrika og Mellem- og Nordamerika er nødt til at hente spillere fra akademierne i Europa (vi taler klubber, ikke landshold, landshold har ofte ikke noget reelt med talentudvikling at gøre) for at klare sig. Der har kvalifikationen til VM og skabelsen af et stærkt landshold også kommet til at handle om, hvor dygtig man er til at rekruttere spillere i Europa.
Kap Verde og Curacao var de mest ekstreme eksempler med nærmest lutter spillere fra Portugal og Holland, og det tager kun yderligere fart de kommende år, når flere mindre nationer ser, at det er en vej til VM.
Virkeligheden er, at talentudviklingen er ekstremt centreret omkring Europa, hvilket strukturelt er et problem, vi og FIFA burde se nærmere på.
Men det var aldrig formålet med udvidelsen til 48 hold, at der skulle udvikles spillere og skabes sunde fodboldturneringer i hele verden.
Det reelle formål med 48 hold til VM er derimod at genvælge Gianni Infantino næste år og at flere små forbund også kan drømme om VM og dermed se lyset i at stemme på schweizeren og hvem end der efterfølger ham i 2031 eller 2035.
Det er ikke så mærkeligt, at 64 hold ved VM er i spil, når det ikke kun åbner for 16 ekstra deltagere, men at 40-50-60 ekstra fodboldforbund kan tænde drømmen om at komme med.
Løgnen om, at et udvidet VM udvikler fodbold uden for Europa og Sydamerika, handler ikke om vores forfængelighed på de gamle kontinenter, men om at en dybt usund og syg kultur i FIFA lever videre, der i stedet for at udvikle fodbold tværtimod undergraver spillet de mange steder, hvor der ikke er millioner og milliarder til at uddanne og købe de bedste fodboldspillere.
Sløjt
Der har været talrige andre eksempler på, at VM og fodbold tages gidsel og pakkes ind i usandheder.
Et bondefanger-billetsystem, der var designet til at skabe forvirring og lænse fans, som står i skærende kontrast til budskabet om en kæmpe folkested.
Stort set umulig adgang for fans fra lande ikke mindst i Afrika og Mellemøsten, Trump-regeringen ikke vil have ind, løgnen om vandpausen, der selvfølgelig er til for at tjene penge og sælge tv-aftaler dyrere, ikke for de spillere, man driver rovdrift på.
VM og fodbold i hænderne på FIFA bliver for ofte en øvelse i at manipulere til egen politisk vinding.
VM afslører, at fodbold har det skidt, at FIFA er en syg patient, og at det nok desværre bliver værre endnu med 200 lande, der ifølge The Guardian allerede har erklæret støtte til Infantinos genvalg.
Hvem protesterer over, ja, noget som helst?
Nærmest ingen ud over Norges fodboldforbund og præsident Lise Klaveness, der er så vanvittigt upopulær for bare i lille grad at have åbnet munden om problemerne, at nordmændene er lagt for had i international sportspolitik, mens andre tier af frygt for omertaen og hævnen, for at holde sig inde i varmen.
For det er det med FIFA: Kulturen og værdierne er, at man holder sin kæft, stemmer på bosserne, flyver til udvalgsmøder og bor på første klasse, og for alt i verden ikke gør noget, FIFA-toppen og deres støtter ikke ønsker.
Det er sygt system, der bygger videre på samme kultur og værdier, som Sepp Blatter og João Havelange skabte som FIFA-præsidenter i årtierne inden, Gianni Infantino tog over i 2016.
Kulturen er under Infantino nærmest sygere end dengang, trods FIFA's skinreformer med færre brune konvolutter og anonyme bankkonti i skattely til bestikkelse, men endnu mere politisk og social kontrol og straf, så ingen stikker snuden frem.
Næste gang venter et VM i, og hold nu fast: Spanien, Portugal, Marokko, Argentina, Uruguay og Paraguay.
Det er lavet på de tre kontinenter med det formål, at der ikke var nogen modkandidater til diktaturstaten Saudi-Arabien i 2034.
Og det siger vel meget godt, hvorfor man skal hoppe meget dybt i FIFA's krukke med propaganda for at købe, at det her har været et godt og sundt VM, og at fodbold og FIFA er på en god kurs.
