AGF-planen er klar: Champions League er næste mål Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AGF-planen er klar: Champions League er næste mål

AGF går benhårdt efter Champions League-kvalifikation.

Kevin Yakob foran AGF's fans.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De Hviie er i Champions League.

Eller.. ikke helt.

Først venter der nemlig en række kvalifikationskampe, hvor man lægger ud med at møde de polske mestre fra Lech Poznan, før der venter to yderligere kvalifikationsrunde, såfremt man slår polakkerne, før man kan kalde sig et 'rigtig' Champions League-hold.

AGF kommer dog med en ordentlig portion selvtillid i bagagen, og Kevin Yakob tror på, at man kan gøre det.

- Vores selvtillid er helt i top. Sidste sæson gav os rigtig meget. Vi ved, at vi kan komme igennem svære perioder og slå tilbage. Selv da det så svært ud, lykkedes det os at vende det og vinde alligevel, og det gav os masser af selvtillid. Vi tror på hinanden, vi tror på holdet, og vi tror på det, vi gør.

- Champions League er selvfølgelig det næste store mål, og forhåbentlig kan vi sikre os det allerede i denne sæson. Det er målet. Det er noget, vi arbejder for hver eneste dag, fortæller Kevin Yakob til Campo.

AGF-profilen fremhæver, at der heller ikke var mange, der havde regnet med De Hviie som DM-mestre.

- Det var også svært at vinde Superligaen før sidste sæson. Men selvfølgelig har vi store drømme, og vi tror på dem. Nu handler det bare om at gøre alt, hvad vi kan, for forhåbentlig at nå dertil, lyder det fra den irakiske VM-deltager.

Kevin Yakob foran AGF's fans.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AGF's chancer

Forinden opgøret regnes de polske mestre som smalle favoritter, hvilket nok også hænger sammen med deres noget større økonomiske motor.

Læs mere om den her:

David mod Goliat: Her bliver AGF most af Lech Poznan

Alligevel tror Kevin Yakob dog på, at man kan hamle op med Lech Poznan.

- Jeg tror, vi kommer til at være klar, og at vi leverer en god kamp. Ser man på sidste sæson, der synes jeg, at vi præsterede rigtig godt i alle de vigtige kampe og hævede vores niveau. Jeg håber og tror, at vi gør det igen på tirsdag.

- Jeg synes, det føles godt. Fysisk står vi godt, vi har en stor selvtillid, og vi tror på det, vi gør, så vi ser alle frem til det. Det er det her, man stræber efter som fodboldspiller - at spille kampe, der betyder noget, fortæller Kevin Yakob til Campo.

AGF og Lech Poznan ramler sammen i det første møde allerede tirsdag den 21. juli, når polakkerne gæster Cepheus Park i Randers.

Kampen fløjtes i gang klokken 19:00, og du kan se den på TV3+ eller Viaplay.

Se her: AGF vinder glohed generalprøve

Mest læste

Notifications

Notifikationer