Medie: Vejle-spiller afviser spansk klub – vil kun én ting
Der har allerede været en del rift om en af Vejles forventede afgange denne sommer.

Han er tidligere blevet rygtet væk fra Vejle Boldklub, og meget tyder på, at han snart kan være fortid.
Igor Vekic har selv udtrykt ambitioner om at prøve sig af et andet sted end i dansk fodbold, og tidligere er kroatiske Rijeka blevet nævnt som en varm bejler.
Det er de ifølge det slovenske medie Sportklub fortsat, men de kan nu fortælle, at Vekic har takket nej til en henvendelse fra en spansk klub.
Det bliver ikke oplyst, hvilken klub der er tale om, men klubben spiller i den næstbedste række, forlyder det.
Henvendelsen skulle Igor Vekic dog have afvist ganske hurtigt, da han har ambitioner om at komme til Rijeka.
Årsagen til, at en handel endnu ikke er kommet på plads skulle være som følge af, at Vejle ønsker mere end, hvad Rijeka i øjeblikket ønsker at betale.
Derudover spekuleres der i, at Vekic fortsat har problemer med den skade i Superliga-sæsonens sidste kampe.

Igor Vekic står noteret for 64 førsteholdskampe i Vejle Boldklub.
Han har kontrakt frem til næste sommer.
Der er allerede spillere, der har forladt Nørreskoven denne sommer.
Læs mere her:

Vejle Boldklub












