Ung keeper dropper: SIF-chef er fortrøstningsfuld Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ung keeper dropper: SIF-chef er fortrøstningsfuld

Silkeborg IF spillede i tirsdags mod Aarhus Fremad, hvor den unge SIF-keeper var direkte involveret i aarhusianernes scoring.

Aske Andresen holder bolden.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Riisvangen

Stor nedtur var det, da Silkeborg IF tabte for tredje gang efter sommerpausen.

Denne gang var det mod SIF-træner Morten Dahm Kjærgaards tidligere klub, Aarhus Fremad. Her kom unge Aske Andresen uheldigt i fokus.

Efter små 15 minutter sprang en drilsk bold over den 20-årige keeper og ned i fødderne på Yusuf Abdullahi, der kunne sparke bolden i et tomt mål. Men det er ikke noget, der gør cheftræner Morten Dahm Kjærgaard nervøs.

- Jeg har det sådan, at fodbold er et spil med fejl – og at livet er fyldt med fejl. Vi er ikke overraskede over, at det kan ske for os alle på forskellige tidspunkter, og det er ikke det, der bliver afgørende, fortæller Morten Dahm Kjærgaard til Campo og den fremmødte presse.

- Det, der kommer til at være afgørende, er, hvilken karakter man viser, og hvordan man reagerer på de fejl, man laver. Men det tager vi meget roligt. Så længe Aske tager det meget roligt, arbejder vi trygt videre i, at det nok skal blive rigtig godt.

Aske Andresen holder bolden.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aske Andresen fik debut på Silkeborgs førstehold som 17-årig og står noteret for fem officielle kampe, hvor det er blevet til et enkelt clean sheet.

SIF-bossen var glad for at vende tilbage til Riisvangen.

Læs mere her:

Specielt gensyn for SIF-boss: Det var en fornøjelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer