Blodrøde tal hos dansk oprykker Foto: Vendsyssel FF - Lasse Strandeng

Blodrøde tal hos dansk oprykker

Årsregnskabet i Vendssyssel FF er ikke noget at råbe hurra for.

Foto: Vendsyssel FF – Lasse Strandeng

Vendsyssel FF indleder en ny uge med at præsentere årsregnskabet for 2025, og klubben blødte millioner.

Klubben, der sikrede sig oprykning til 1. division, kom nemlig ud af året med et underskud på 21,6 millioner efter skat.

Det oplyser Vendsyssel i en pressemeddelelse.

Årsregnskabet viser blodrøde tal, men det kommer ikke som en overraskelse for klubben, lyder det.

- Resultatet er utilfredsstillende, men ikke overraskende. Den nuværende ejerkreds overtog klubben den 1. december 2025, og årets regnskab afspejler derfor i al væsentlighed forholdog dispositioner, der ligger forud for overtagelsen, skriver klubben.

Vnedsyssel FF-spillerne samles forud for kamp.
Foto: Vendsyssel FF - Jacob Strandeng

I slutningen af 2025 blev der ændret i klubbens ejerkreds, hvor den colombianske rapper Blessd udtrådte, hvorefter FC Hjørrings Venner ApS, der ledes af Henrik Fjordbak fra Fjordbak Byg A/S, Henrik Stoksted Sørensen fra Vindunor A/S og Morten Simonsen fra Nordjysk Gulvcenter A/S, overtog kontrollen over klubben.

Klubben er skuffede over resultatet, men er optimistiske for fremtiden.

- Vi lægger ikke skjul på, at resultatet er skuffende. Samtidig har vi siden overtagelsen fået et klart billede af de udfordringer, klubben står overfor, og vi arbejder allerede målrettet med at skabe en sund økonomi og et stærkt fundament for fremtiden.

- Vendsyssel FF har et betydeligt potentiale, og vi ser med stor optimisme på de muligheder, der ligger foran os, siger klubbens direktør, Morten Simonsen, i pressemeddelelsen.

Vendsyssel FF åbner sæsonen i 1. division med et møde mod Hvidovre IF den 25. juli.

Efter AGF-succes: Bør Superligaen droppe udenlandske ejere?

Mest læste

Notifications

Notifikationer