Nedrykning er ikke lig fyring i Silkeborg Foto: Mikkel Berg Pedersen/Henning Bagger/Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nedrykning er ikke lig fyring i Silkeborg

Målsætningen i Silkeborg IF er overlevelse i Superligaen i den kommende sæson.

Morten Dahm Kjærgaard sammen med Jesper Stüker og Kent Nielsen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Henning Bagger/Claus Fisker/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Jysk Park

Silkeborg IF er et af de hold, der engang imellem ryger ud af Superligaen.

Det er set ud fra et økonomisk perspektiv vilkårene for den midtjyske klub, der i næste måned tager hul på sin sjette sæson i træk i Danmarks bedste række.

Det gør de med en ny cheftræner, da Morten Dahm Kjærgaard er hentet ind fra Aarhus Fremad som afløser for Kent Nielsen, og hans opdrag er klart:

Silkeborg IF skal også være i Superligaen, når vi går ind i 2027-28-sæsonen.

Skulle det gå anderledes negativt, og Silkeborg lider den nedrykning, som klubben kun med nød og næppe undgik i den netop overståede sæson, så kan Morten Dahm Kjærgaard dog sagtens vise sig at blive siddende i cheftrænersædet

- Ja det kan jeg da sagtens se for mig, og såfremt vi lykkes med de ting, vi snakker om, så tror jeg også, vi kommer til at overleve og hvem ved - det kan også være, at vi overrasker og gør det bedre end det.

Morten Dahm Kjærgaard sammen med Jesper Stüker og Kent Nielsen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Henning Bagger/Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- For mig er det vigtigste, at man kan se, at vi bygger på, siger sportschef Jesper Stüker til Campo og trækker på tidligere erfaring.

- Rent faktisk rykkede vi jo ned i den første sæson, Kent [Nielsen] var her. En træner skal ikke fyres på grund af nogle resultater. Det skal være fordi, tingene ikke fungerer, eller det går den forkerte vej.

- Det tror jeg ikke, kommer til at ske. Jeg tror virkelig, Morten og jeg i fællesskab ved, hvor vi skal hen, og det kommer til at lykkes, lyder det fra Stüker.

Selvom det ikke stod i Silkeborgs pressemeddelelse ved Morten Dahm Kjærgaards præsentation, så har den tidligere Aarhus Fremad fået en kontrakt på tre år.

- Tanken er, at det her skal være et langvarigt samarbejde. Jeg tror, begge parter syntes, at tre år var passende. To år er lidt for lidt og signalerer måske lidt usikkerhed, om det nu også er det rigtige, lyder det fra sportschefen.

Opret en bruger på Campo

Med byttet på cheftrænerposten erstatter Silkeborg faktisk den længst siddende cheftræner i dansk top-fodbold med den næst længst siddende, og håbet er da også, at det bliver til mere end 'bare' tre år.

- Jeg synes, tre år er passende, og jeg håber da også, at det går så godt, at vi skal videre.

- Nu har vi lige haft en træner i syv år, og det kunne da have været fedt, hvis vi også havde Morten i så lang tid, lyder det fra Jesper Stüker.

Morten Dahm Kjærgaard nåede i alt 212 kampe som cheftræner for Aarhus Fremad, hvor han var ansat i seks og et halvt år.

Silkeborg IF har i de seneste 20 sæsoner været rykket ud af Superligaen i alt fem gange.

Mest læste

Notifications

Notifikationer