Fyret Vejle-træner tæt på nyt job
Ivan Prelec meldes tæt på job i Bosnien.

Ad to omgange stod Ivan Prelec i spidsen for Vejle Boldklub.
Tiden i Nørreskoven sluttede dog tilbage i november, da han blev fyret efter en skuffende sæsonstart med blot syv point i 14 kampe.
Siden har han været uden job, men det slutter måske ganske snart.

Det bosnske medie N1 melder nemlig, at FK Zeljeznicar Sarajevo er tæt på at ansætte den 38-årige kroat.

Rygterne om Prelec til Zeljeznicar har tilsyneladende floreret i den bosniske presse i flere uger, men nu skulle holdet fra den bosniske hovestad, der sluttede som nummer seks i rækken i den forgangne sæson, være tæt på den tidligere Vejle-træner.
Prelec' første ophold i Vejle var fra 2022 til 2024, inden han i 2025 vendte tilbage til Jyllands Rubin.
Efter bruddet med Vejle brød Prelec tavsheden i et interview med Campo:

Vejle Boldklub












