Medie: Nu er de enige – han tager over i SIF
Silkeborg IF har efter alt at dømme fundet Kent Nielsens afløser.

Tirsdag kunne Midtjyllands Avis berette, at Silkeborg IF skulle have udpeget Morten Dahm Kjærgaard som klubbens førsteprioritet til det snart ledige cheftrænerjob.
Onsdag skriver Bold nu, at brikkerne er faldet på plads.
Ifølge mediet er Silkeborg IF og Morten Dahm Kjærgaard således nået til enighed.
Der meldes intet om, hvordan aftalen mellem dem ser ud, ligesom der heller ikke nævnes noget om en transfersum i retning af Aarhus Fremad.
Officielt er det fortsat Kent Nielsen, der er cheftræner i Silkeborg IF, men han rygtes godt og grundigt på vej til et job som assistenttræner på det danske A-landshold under Brian Riemer.
Dermed har Silkeborg IF skulle se sig om efter en ny cheftræner for første gang siden 2019, hvor Kent Nielsen kom til klubben.

Også 42-årige Morten Dahm Kjærgaard har erfaring med at tilbringe mange år i samme klub.
Han har således stået i spidsen for Aarhus Fremad siden 2020 og førte i sidste sæson klubben til en ottendeplads i 1. division, efter det blev til oprykning sæson før.
Inden da var han assistenttræner i FC Fredericia i otte år i streg.
Aarhus Fremad
Silkeborg IF












