Én franskmand er brandvarm og VM-klar
Michael Olise bør indgyde frygt hos enhver modstander.

De senegalesiske, norske og irakiske forsvarsspillere kan godt begynde forberede sig.
For når de hver især skal prøve kræfter med Frankrigs offensiv, er det ikke kun Kylian Mbappé og Ousmane Dembélé, de skal være opmærksomme på.
De skal i dén grad også holde godt og grundigt øje med Michael Olise.
Det fik Bayern München-stjernen slået fast nok en gang mandag aften, da han førte Frankrig til sejr i den sidste test inden VM.
Michael Olise diskede nemlig op med et hattrick, da Nordirland blev besejret med 3-1.

Kort efter pausen bragte han franskmændene foran med 2-0, inden Nordirland fik reduceret i det 64. minut.
I det 75. minut fik han fuldendt sit hattrick.
Michael Olise kommer ind til VM på bagkant af en imponerende sæson i Bayern München, hvor han i Bundesligaen bidrog med 15 scoringer og 21 oplæg i 32 kampe, mens det i Champions League blev til fem scoringer og syv assister i 13 kampe.
Frankrig tager hul på VM tirsdag den 16. juni med et opgør mod Senegal.
Frankrig












