Første job efter Brøndby-fyring? Birk kædet sammen med norsk klub Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Første job efter Brøndby-fyring? Birk kædet sammen med norsk klub

Han har ikke været cheftræner siden afskeden med Brøndby – er der nu en ny chance på vej til Frederik Birk?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Frederik Birk har stået uden trænerjob siden d. 9 september 2025.

Her blev den 36-årige træner fyret i Brøndby IF, og siden da har der været stille omkring Birk.

Nu kan der dog snart måske være en åbning for den danske cheftræner.

I norske Brann skal de have en ny cheftræner efter fyringen af den tidligere Superliga-træner Freyr Alexandersson, og her bliver Frederik Birks navn kastet ind i puljen af lokalmediet BergensTidende.

- Frederik Birk er anset som et stort trænertalent, som fik jobbet som cheftræner i storklubben Brøndby IF som sit første i karrieren.  

- Han har været arbejdsløs, siden han blev fyret i Brøndby, hvor efterfølgeren Steve Cooper heller ikke imponerede. Det kan være, at Brann-jobbet er akkurat det, han venter på, skriver BergensTidende. 

Til TV2 fortalte Frederik Birk tidligere på året, at han er klar på at komme i gang med trænergerningen igen.

Her luftede han også for muligheden for at komme til udlandet.

- En dag kunne jeg godt tænke mig at give mig selv og min familie den oplevelse, det vil være at komme ud i det store Europa. Der er iværksat nogle ting, der skal sætte speed på det, siger Birk i TV2-programmet 'Totalfodbold'.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foruden Brøndbys Superliga-hold har 36-årige Frederik Birk tidligere arbejdet som U19-træner i Brøndby samt en kort periode som assistenttræner i Vejle Boldklub.

Til Campo kunne et tidligere Brøndby-talent fortælle, at han har valgt at indstille sin aktive fodboldkarriere.

Læs mere her:

Brøndby-legendes søn indstiller karrieren: Kroppen er ødelagt

Mest læste

Notifications

Notifikationer