Endeligt bekræftet: Rasmus Højlund forlader Manchester United
Han har selv været ude og bekræfte i forrige måned. Nu melder Manchester United også ud, at Rasmus Højlund er fortid i klubben.

Rasmus Højlund meldte det selv ud for et par uger siden, men nu har Manchester United gjort det samme.
Den engelske storklub bekræfter, at den danske landsholdsangriber forlader klubben til fordel for Napoli på en permanent aftale.
Det oplyser Manchester United på klubbens hjemmeside.
Ligeledes bekræfter Napoli på klubbens hjemmeside, at Rasmus Højlund nu er en permanent del af klubben.
Det har som skrevet allerede været ganske bekendt, at Højlunds fremtid ikke var i Manchester United.
I midten af maj skrev Rasmus Højlund selv ud på Instagram et farvel til De Røde Djævle.
- Vi har nu sikret os Champions League med Napoli, hvilket samtidig betyder, at jeg på grund af min kontrakt nu officielt er Napoli-spiller, og jeg siger derfor farvel til Manchester United.
- At sige farvel til Manchester United er noget, der også er følelsesladet. Målet i dag symboliserer en ny, selvtillidsfyldt start, hvor jeg giver alt i den tid, der følger med Napoli, og et tak til alle fans, spillere og medarbejdere i Manchester United, som fik min drøm som barn til at gå i opfyldelse. Det er tid til nye drømme, lad os jagte dem, skrev landsholdsangriberen blandt andet.

22-årige Rasmus Højlund nåede at spille 95 kampe for Manchester United, hvor det blev til 26 mål.
Husk du kan få endnu flere transfernyheder i Campos transfer-liveblog.
Læs med her:

Manchester United
Napoli
Rasmus Højlund












