Trænere falder som fluer: Fyringer overalt
Mandag er store fyringsdag for fodboldtrænere verden over.

Sæsonen er mange steder afsluttet, VM nærmer sig og det samme gør transfervinduet.
Derfor er tiden også den rette til at skilles med sin cheftræner.
Det virker i hvert fald til at være tilfældet mandag aften.
I løbet af få timer har fire cheftrænere sagt farvel til deres respektive klub.
I AC Milan er Massimiliano Allegri blevet fyret efter en skuffende placering som nummer fem i Serie A.
I Spanien har Osasuna sagt farvel til Alessio Lisci, selvom klubben ellers endte med at overleve i LaLiga.
Også i Frankrig har en træner sagt farvel. Her har Lille taget afsked med Bruno Genesio, der forlader klubben ved kontraktudløb efter en sæson, hvor det blev til en tredjeplads.
På den anden side af Atlanten har Phil Neville fået sparket i MLS-klubben Portland Timbers.

Cheftrænerne rundt omkring må holde vejret i disse dage.













