Storroser Conte: En af grundene til, jeg kom
I kølvandet på Napolis opgør med Udinese søndag fandt Rasmus Højlund de store gloser frem til ære for den cheftræner.

Antonio Conte er fortid i Napoli.
Det kunne den 56-årige træner selv bekræfte på det pressemøde, som fulgte efter Napolis 1-0-sejr over Udinese søndag aften.
Og det er nok et exit, som danske Rasmus Højlund kommer til at ærgre sig over.
Danskeren var i hvert fald fuld af roser overfor sin italienske træner, da han blev spurgt ind til hans mulige exit søndag aften.
Her var danskeren i hopla, hvor han foruden at score kampens enlige mål, og så trak et rødt kort til Udinese.
Dermed kronede danskeren en flot sæson, hvor han har været afgørende for, at Napoli til næste sæson skal spille i Champions League - en kvalifikation, som betyder at danskeren endegyldigt skifter til den syditialienske klub.
Og det var i høj grad Antonio Contes fortjeneste, at danskeren overhovedet kom til klubben. Det fortæller han til DAZN efter opgøret mod Udinese.

- Han har været virkelig vigtig for min udvikling. Han er en af grundene til, at jeg kom til klubben. Han er en af af de bedste trænere i verden, et godt menneske, en god professionel.
- Og ja, han vil bare vinde. Han vil gøre holdet bedre, og han vil gøre spillerne bedre. Jeg har haft en utroligt tid med ham, lyder det fra Rasmus Højlund.
Det var Antonio Conte selv, der tog beslutningen om at stoppe i klubben, kunne han afsløre på pressemødet søndag aften.
Hvorfor det nu er blevet til et exit for den karismatiske italiener, kan du læse mere om herunder.

Napoli
Rasmus Højlund












