Salt i såret? McTominay-scoring foreviges på pengeseddel
Scott McTominays scoring imod Danmark i det afgørende VM-slag får nu en plads på landets pengeseddel.

Den 18. november er ikke en dato, som de fleste danskere husker lykkeligt tilbage på.
Her rejste det danske landshold til Hampden Park i Skotland med forhåbningen om at sikre den direkte billet til sommerens VM-slutrunde.
Allerede tre minutter inde i opgøret kunne Napoli-stjernen Scott McTominay så kimen til den store danske nedtur, da han scorede på et fuldstændig vanvittigt saksespark.
Og netop den scoring bliver nu foreviget på de skotske pengesedler.
Helt nøjagtig er det en særudgave af den skotske 20-pund-seddel, som kommer til at bære en illustration af Napoli-spillerens scoring.
Og den specielle anderkendelse er selvsagt noget, der fylder skotten med stolthed.
- At nå den største scene i verdensfodbold er noget, enhver spiller drømmer om, og jeg ved, at det betyder alt for vores fans, siger han og fortsætter:

- Øjeblikke som det tilhører alle, der følger holdet, så det føles helt utroligt specielt at se mit mål blive vist på en skotsk pengeseddel. At kunne arbejde sammen med Bank of Scotland om at gøre det til noget, der også støtter Crisis og deres arbejde med at bekæmpe hjemløshed, gør mig endnu mere stolt, siger han ifølge The Independent.
Emma Noble, der er forperson for den skotske eksekutivkomité i Bank of Scotland, har også forklaret, hvorfor man har valgt at pryde pengesedlen med et øjeblik, som nok kommer til at hjemsøge danske fans i årevis.
- At sikre kvalifikation på så dramatisk vis er et øjeblik, fansene aldrig vil glemme, og vi ønskede at markere det på en måde, der er forankret i skotsk identitet. Ligesom fodbold har pengesedler længe været en del af vores lands historie, og denne begrænsede £20-seddel forener de to traditioner med et moderne og kreativt twist.
Avisen oplyser desuden, at der blot bliver trykt 100 eksemplarer af den specielle pengeseddel.
Én heldig fan kan vinde et eksemplar af sedlen, men resten bliver bortauktioneret til fordel for organisationen Crisis Scotland, der støtter arbejdet med at bekæmpe hjemløshed.
Du kan se pengesedlen herunder.
The Bank of Scotland has unveiled a limited edition £20 note inspired by Scott McTominay’s iconic World Cup qualifying goal for Scotland against Denmark. pic.twitter.com/KyLLR6S9TC
— Football Beyond The Game (@fbtg_official) May 25, 2026
Den 3. juni møder Danmark planmæssigt den Demokratiske Republik Congo i en testkamp, men det er endnu uvist, om opgøret bliver til noget.
Læs mere her.

Danmark












