Udlandsdansker brugte falsk handicapskilt: Får stor bøde Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Udlandsdansker brugte falsk handicapskilt: Får stor bøde

En dansk fodboldspiller har fået en stor bøde for at benytte et falskt handicapskilt i forbindelse med en parkering mindst to gange i år.

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Sebastian Clemmensen er kommet i et noget mærkværdigt uvejr i Sverige.

Den danske fodboldspiller, der tidligere har spillet ungdomsfodbold i FCK og på seniorplan i B.93, er blevet dømt for at have benyttet et falskt, dansk handicapskilt i forbindelse med minimum to parkeringer i Göteborg, hvor han spiller for IFK Göteborg.

Det skriver svenske Fotbollskanalen.

Clemmensen er selv blevet forholdt til episoderne og udtrykker anger over situationen.

- Det var en fejl, jeg fortryder. Jeg tager fuldt ansvar for det. Jeg forstår, at det her vil gave anledning til reaktioner, men det er bag mig nu, og nu vil jeg fokusere på at spille fodbold, udtrykker Sebastian Clemmensen i en kommentar til det svenske medie.

Clemmensen er blevet dømt for dokumentfalsk, oplyser Fotbollskanalen, hvilket har kostet ham en bøde på 44.000 svenske kroner, hvilket svarer til godt 30.000 danske kroner.

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Den 22-årige angriber var kampafgørende i IFK Göteborgs seneste kamp mod Örgryte, hvor han stod for to oplæg i klubbens sejr på 3-2.

Læs mere her:

Trænerfyring kan blive vendepunkt for udstødte Bischoff

Mest læste

Notifications

Notifikationer